fredag den 4. april 2014

Sundhedssøn strikes again



"Jeg overvejer sgu at købe en pakke havregryn til LAN i morgen. Og så lige noget dansk vand også".

Og så blev jeg bedt om at "styre mig", fordi jeg brød sammen i en hoppende latter. "Der er da ingen grund til, at have dårlig samvittighed bare fordi det er lørdag! Slik betyder ikke noget for mig. Det er sådan noget folk spiser fordi de keder sig foran fjernsynet"

Og så skred han ud på toilettet.

Ej men...for fanden. Havregryn? En lørdag aften? Til LAN?


Nå, men tror ikke han syntes jeg var så sjov. Han havde i hvert fald (åbenbart) gjort sig tanker, mens han sad på toilettet. Om mig.
Stoppede i hvert fald op på vej tilbage til værelset, og sagde: "Altså mor...hvis det er, så kan jeg godt lave en kostplan til dig".



?



!


Du kan lave hvad?

Nu må det fandeme stoppe. Jeg har ikke engang ædt fredagsgelantine! Og hvis det ikke var fordi Uglen havde støvsuget skabet for den halve plade chokolade, så havde jeg sgu hentet den og deepthroatet den. Bare for at pointere et eller andet.

En kostplan...

Han har åbenbart tjekket mine spisevaner ud, og stiller sig meget kritisk overfor mit indtag af proteiner. Ifølge ham skal det kun indtages i store mængder, hvis man skal bevare en stor muskelmasse.
Godt så...Jeg er et bløddyr. Obviously


Hold nu kæft altså, hvor jeg dog elsker ham!