Har set alt alt for meget Netflix. (Men huskede dog at bevæge benene jævnligt for at holde blodomløb i gang).
Har - for gud ved hvilken gang - sukket inderligt over Bridget Jones & Mark Darcy og haft en lille smule ondt af mig selv.
For helvede...Nogen burde vågne op. Bare lidt. Meget. *Hjertesuk*.
Det er underligt. For har det sådan set glimrende med at bare være mig. (Og nej, det siger jeg ikke for at dække over noget. Utroligt nok.)
Sad faktisk i forgårs på trappen og ventede på veninde. Og tænkte. Om alt og intet. Og ud af det blå, slog en følelse ned i mig.
At hvis jeg stadig havde været sammen med G., så ville han være kommet hjem fra arbejde på det tidspunkt og så skulle vi have holdt 5 fridage sammen.
Og så følte jeg mig lettet. Svært at beskrive, men det var nærmest sådan en "Årrh, gudskelov!" følelse. Gudskelov, at vi ikke er sammen-følelse.
Ej, men...så ved man virkelig, at det forhold var blevet stoppet alt for sent. Men faktisk ret rart. At blive mindet om, at tingene ikke er så shitty. At de rent faktisk er ret meget bedre.
Så jeg savner ikke ham. Savner egentlig heller ikke, at skulle lære en helt fremmed mand at kende.
Gider ikke. Ærligt talt. Det kræver så meget. Både tilstedeværelse og indlevelse. Men også barbering af kropsarealer.
Ikke dermed sagt, at jeg ville møde op tæt bevokset, hvis jeg skulle date en, som jeg kender i forvejen. Men det ville bare være så meget lettere.
Men...
Så er det, at jeg ser Bridget Jones. Eller rettere; jeg ser yndlingsklip fra filmene på YouTube. Og så opfører mit hjerte sig sådan her...
Og så savner jeg pissemeget at blive nusset i nakken. Og i håret. Og blive kysset blidt i panden, mens mit ansigt bliver fikseret kærligt af et par mandehænder. Og at blive kysset i gulvet. Og blive kylet op mod en væg. Og kysset endnu mere. Og og og...
At vågne halvt om natten og putte mig ind mod varm mand. At mærke vægten af mand oven på mig. At få en sms med en kærlig kort besked. At forkæle nogen romantisk. At ligge flitret sammen i sofaen og brække sig af grin over en film, og vågne forkrøblet 4 timer senere - savlende på hans brystkasse. At få øjenkontakt gennem et lokale og blive kærtegnet af øjnene.
At tage til Lars Lilholt koncert sammen - udelukkende for at drikke og grine af havdyret oppe på scenen. At høre musikminder en halv nat med 4 flasker rødvin.
Nå...
Jamen skide meget tak, da.
Nej...sandheden er, at jeg savner mange ting ret meget. Men ikke for enhver pris. Og da jeg ved hvad jeg helt præcist aldrig vil gå på kompromis med, og hvad jeg vægter allerhøjst, så har jeg masser af tid.
Jeg skal bare holde mig skide meget langt væk fra latterlige romantiske film et stykke tid. De tricker alt i mit følelsesregister.
Så indtil da, koncenterer jeg mig om ikke at ende i modsatte grøft. Med 16 katte og en flaske billig portvin.
