Traditionen tro...

er jeg melankolsk-pirrelig-ynkelig, når jeg har tømmermænd. Virkelig ynkeligt. Overlevede turen til messe, og slog ikke nogen ihjel. Brækkede mig heller ikke. Fik det faktisk bedre, jo flere smagsprøver jeg nappede. Og nød selskabet med chefen og bossen. (Som åbenbart var snuske 1 og 2 i nat?).

Men gider ikke sammensætte sætninger i dag. Så kyler bare nogle billeder på fra gemmerne.

(Helt seriøst, nu fik jeg lettere sitrende underlæbe af en Merci reklame. (???). Skrider i seng!)