Det er helt vildt. Jeg fatter det ikke engang selv.
Nå, snupper en liste:
Skal for pokker da til at lære:
- At gå i min seng om aftenen! Har de sidste to nætter crashet på sofaen, og er derfor vågnet om morgenen i Dronning Ingrid stilling. Med tilhørende hovedpine. Fordi mit hoved muligvis har hvilet lidt for højt på armlænet.
Er ved at blive vanvittig af:
50+ mand, som ikke fatter en hentydning. Han har fandeme også googlet mig, og ved derfor hvor jeg arbejder. Helt seriøst, hvis han tropper op der, så brænder jeg totalt af!
Det er slemt nok, at han ikke fatter at når jeg ikke svarer på hans beskeder, så er det sgu nok fordi jeg ikke er interesseret. Men hvis han tropper op der i sin klamme tanktop og truckersolbriller, så bliver jeg nok nødt til at låse mig selv inde i kølerummet.
For fanden altså også:
Mit fjernsyn er ved at stå af. Der er sådan nogle sære brune streger på skærmen. Faktisk troede jeg, at det var naboens kat der havde siddet på toppen af tv'et og pisset ned af skærmen. Men det gik ligesom ikke af, da jeg hentede en klud.
(Ærligt talt, så ved jeg heller ikke, hvorfor katten skulle gøre sådan noget. Men det er åbenbart sådan min umiddelbare logik er skruet sammen)
Hvor kan jeg dog bare ikke ret godt klare:
Uventede gæster. Og slet ikke bestemte typer. Ring dog i forvejen. Eller send en sms!
Hvorfor har jeg ikke opdaget:
TV3 Play før? Det er jo gratis! Hold kæft altså...og her har jeg gået og betalt penge for et ViaPlay abonnement.
Har endelig:
Fået smidt en masse køkkengrej ud, som var af tvivlsom kvalitet. Som bla. knive i sære mærker. Ud med lortet. Ved ikke engang hvor et par stykker af dem, stammer fra. Har da i hvert fald ikke selv købt dem.
Det er egentlig:
Ret koldt med åbne vinduer.
Men:
Jeg orker ikke at rejse mig.
Og:
Frisk luft er sundt.
Nej...kan sgu ikke!
Var lige inde at kigge på 50+ mandens billeder. (Elsker åbne profiler!) Niksen!
Og der er altså noget galt med pasformen i den tanktop. Altså, han er jo flink nok. Og klog. Og normal. Men der er bare ingen gensidig humor. Jeg er den eneste åndssvage. Han er skræmmende normal.
Og altså...manden stryger sine viskestykker! Det siger altså en del!
Jeg aner ikke engang:
Hvor fanden mit strygejern er henne?
Har modtaget en venneanmodning:
Fra en OK tankstation. Det er alligevel første gang.
Jeg skal:
I Søstrene Grene i dag. For første gang i mange uger.
Glæder mig!
Blev nødt til at give mig selv karantæne, fordi jeg simpelthen har brugt grusomt mange penge derinde. Men nu er jeg klar igen.
Og jeg skal jo kun kigge. Og behøver sådan set kun købe krydderier.