Befriende, hvis I spørger mig. Det er da ved gud belastende at sidde i sin sofa med korslagte arme og nedadvendt underlæbe.
Alles gut. Og om sådan ca. otte minutter, skrider jeg ud og skyller hårfarven ud, og byder velkommen til et forårsparat endnu-mere-ildrødt-kobberhår. Det er de små ting i livet, ikke?
Glemte i øvrigt at lukke terrandadør i nat. Ville bare lige lufte lidt ud. Stod op til dette syn.
Jeps, nabokatten.
Helt seriøst, hvis han var et menneske, ville han være jordens mest påtrængende person. "Hov, dør åben! Jeg smutter sgu lige derind og sover! Hvad der er deres, er mit!"
