torsdag den 10. oktober 2013

Lortehætte

Ja, du får du kvalme. Det er jeg da klar over. Ligesom jeg ved, at du tænker: "Hvorfor fanden skriver hun det? Hvorfor skal vi vide det?"

Det skal I heller ikke. Og lad mig løse problemet på denne måde ved at bringe en advarsel:


Flg. indlæg handler om toiletter, anussmerter og diarré.


Hvis du alligevel vælger at læse videre, ja; så er du virkelig selv skyld i kvalmen. Og så kan jeg ikke bruge din forargelse til noget som helst.


Føj for fanden! Virkelig! Har sådan set forpestet hele hytten. Selv fluerne virker stadig bedøvet. Mave gik amok. Må jeg da nok lige sige.
Så har tilbragt dagen på sofaen. Synes ikke lige at kombinationen af madlavning og spurtrøv hører sammen. Så meldte mig syg. Virkelig fedt at skulle forklare chef og boss, at der står en syndflod af kemisk råd ud af én. Valgte at pakke det lidt ind og omdøbte det til "mavehalløjsa". Hvilket min boss ikke lod sig narre af. Han sendte mig en sms med ønsket om en god bedring - under brædtet.

Ved I hvad? Det værste er ikke engang lugten. (Selv om den ellers er virkelig kemisk). Det værste er ømheden bagefter. Det er jo nærmest syreudslip. Som ætser huden deromme. Har virkelig ønsket mig et bidét mange gange i dag. Selv om det så nok er noget af det mest klamme der længe er opfundet. Tænk lige på, hvis der gemmer sig rester dernede. I vanddysen?

¨