Okay...jeg keder mig allerede derinde. Kan ligesom mærke, at jeg ikke helt er gearet til at bruge tid på at besvare de obligatoriske røvkedelige sovs-og-kartofler breve, som ryger ind i min indbakke.
"Hej. Jeg så lige din profil, og du ser sød ud. Kunne du tænke dig at skrive m. mig? Jeg er en rolig mand med styr på mit liv (zzZZzz), som arbejder som maskinmand. Jeg kan godt lide hjemmehygge og en god film. (zzZzzzzzZZzz). I fritiden reparerer jeg traktorer og er sammen m. familie og venner".
Hvor er de sjove mænd henne? Dem, som ikke er bonderøve, og som ikke skriver verdens mest kedelige sætninger?
Vil vædde m., at de aldrig nogensinde griner helt nede fra maven af. (M. undtagelse af når de ser Cirkusrevyen eller Linie 3).
De er sikkert også typen, som ser et stand-up show, og bagefter render rundt og citerer komikeren, og tror, at de er akkurat lige så sjove, som f.eks. Matthesen.
Ligesom de sikkert også går på Bones eller Jensens, når de skal ud og spise fint. Og som betegner en Knorr lasagne som en hjemmelavet lasagne. Og som afslutter hver anden sætning m. et: "Ja, némli' ja".
Arrgghhhh!
Hvorfor kan jeg ikke bare date en, som jeg kender i forvejen? Orker ikke den der udskillelsesproces, hvor man trods manglende selvværd, alligevel tænker: "Hvorfor helvede skriver du til mig? Jeg er jo langt over dit niveau. Gamle fjols".
Magter det ikke. Magter ikke flere sows & kartofler mænd. Magter ikke platte one liners. Magter ikke mænd, der omtaler dem selv som drenge. Magter ikke mænd, der ikke kan få mig til at grine.
Magter jeg overhovedet det virtuelle datingmarked? Jeg tror det måske ikke.
