mandag den 5. august 2013

Stiiiik mig et vist sted

Hver morgen inden jeg tager på arbejde, lytter jeg til den lokale radio og deres morgenshow.
Skide hyggeligt, skøre og sjove værter og sære, men fede indslag.

Men i morges var jeg tæt på at stikke øjnene ud m. min eyeliner, af forargelse.
De to værter var uenige, og spurgte lytterne til råds:

"Hedder det en stiiiiik eller en stæjk, når man skal udtale ordet steak?"

Vi kan så hermed konstatere, at 70% af lytterne var temmelig snotdumme. For de følte sig yderst overbevist om, at det hedder en "stiiiik".

......?????!!!!!

?!

Jamen, jeg er rystet! Og jeg vil fandeme nødigt høre dem tale engelsk. ("Oh, this hard work makes me tired. I need a briiiiik")
Hvad sker der for sprogforståelsen?

Det burde udløse bødestraf.
Og ja, jeg har skrevet om det før, og nu er det da vist på høje tid m. en gentagelse. For jeg kaster op alle de stavefejl, som folk bare ikke fatter:

- Selvskab.
- Jeg er nød til. (Nød? Valnød?)
- Afvide. (AT vide, for pokker!)
- Advocado. (Hvad fanden er det?)
- Samværd.
- Diskution.
- Generalt. (Hvem ER den general?)
- At vende sig til noget. (Vænne!!!)
- Jeg lagde og sov. (Gu' gjorde du ej).
- Bekræftigelse. (#£@*!$%:$@!!*#)
- Jeg køre på tanken. (A hva' gør du?)
- Inu. (Endnu!!)
- Qvinde. (Du chatter for meget).

Og jeg kunne blive ved. Det er simpelthen så sørgeligt! Eneste legale undskyldning er, hvis folk er ordblinde.)
Og nej, jeg er ikke perfekt. Sætter kommaer, som vinden blæser. Og har også grammatiske fejl.
Men visse ting bør man bare vide.

Og mens jeg er i gang: Hvad sker der for københavnerne og deres sære forsøg på at udtale "billeder"?
Bedler. Bedler?!

Hvad er de? Seks år?



Var jeg radiovært, havde jeg slettet samtlige ukorrekte kommentarer. Dumhed bør ikke spredes i sådan et omfang.