Igor Svinsky blev hevet ud fra køl. M. skægstubbe længere end mine.
Jeg fik nusset ham (som i virkeligheden var en hende), og så startede istandsættelsen af liget. Svinet fortjener en værdig afsked m. denne verden. (Ja ja JA, ved ligesom godt, at den var død for længst. Men...ja...jeg er umulig på det punkt. Nåede næsten at få kærlige følelser for dyret og en lille klump i halsen...fordi jeg kom til at nærstudere dens små øjenvipper).
Men: Er I klar over hvor mange hudorme et svin har? Mrm? Nej, det tænkte jeg nok.
Se lige en tryne. Har I ikke bare vildt lyst til at presse lidt på den?
Og så stod man der. Og fik faktisk lige et boost i selvværdet, fordi man (trods alt) er en lille smule mere heldig i ansigtet end svinet.
Glæden var dog kortvarig. For ærligt talt...Det er fandeme nedtur at se, at et svin har en pænere røv end en selv.
Ingen appelsinhud. Overhovedet. Faktisk kunne man godt, hvis man var et perverst menneske, får lyst til at klappe den i røven og brøle et: "Din beskidte so! Nu skal du mærke straffen. Who's your daddy? Du har været ssssslem. Du skal sssspankes"
.
(Seriøst, tjek lige halen...Er det kun mig der synes det ligner noget andet?)
Og så endte Igor Svinsky på svinesolariet. Man kan se hvordan den nyder det.
Og da maden var pakket, og vi var klar til at levere det, fik jeg pyntet Svinkys bette hoved.
Natklubben virkede glad for det. Den blev i hvert fald placeret på bardisken.
Og jo; det ER en smøg den har i kæften.
