Efter 9½ time på fødderne, er jeg faktisk ret klar til at sove. Var i forvejen pænt træt i morges, fordi nogen serverede rødvin til personalemøde i går. Og fordi nogen havde glemt at spise i løbet af dagen.
Men hey; der skal jo være en første gang til at være halvsnaldret på en tirsdag. Og når man er så svineheldig at have den mest vidunderlige arbejdsplads, så går det hele alligevel op i en højere enhed.
Og så er det absolut et plus, at man arbejder i et køkken. Så kan man lige lave aftensmaden der, og tage den med hjem.
Var så træt, at jeg ikke engang gad at tage magten over fjernbetjeningnen. Hvilket G. selvfølgelig udnyttede. Dog var det Top Gear når de er bedst, så jeg gad ikke engang brokke mig udelukkende for at brokke mig.
Nu ligger jeg så under et tæppe og en dyne, og kan mærke hvordan det dunker dernede. Stødvis. Pulserende. Intenst.
Tror måske, at min hælspore har fået vokseværk. Går som om jeg har mødt en låst toiletdør midt under et anfald af Roskildesyge.
Og når jeg prøver at sætte tempoet op, ligner jeg en gangbesværet 98 årig, som er på vej mod køledisken for at hamstre smør.
Men det kan soves væk.
Og i morgen er det torsdag. Dagen, hvor jeg skal til koncert m. Hush. Glæder mig grotesk meget.
Har monteret cd m. dem i firmabilen. Fandeme godt, at ingen kan høre mig synge.
Lyder som noget der burde bo på en døgninstitution.
