Sad og så programmet om jagten på sociale bedragere i aftes. Jeg tror, at de fleste normaltfungerende mennesker er enige med mig i, at socialt bedrageri er noget forbandet svineri.
Men ærligt talt; nu må de fandeme i gang inde i Folketinget, og få lavet en liste over de klare, og fuldstændige regler for de enlige forsørgere. I stedet for som det er nu: Der er sgu egentlig ikke nogle helt klare regler. Det svinger fra kommune til kommune.
I programmet havde de en enlig inde. Om hun snød dem eller ej, skal jeg ikke udtale mig om. Der var da bestemt ting der talte imod hende. (Hov, så fik jeg mig alligevel udtalt lidt). Men jeg må indrømme, at jeg var noget overrasket over nogle af de argumenter, som kvinden fra kommunen kom med.
"Ja, men ehh...vi kan se på din Facebookprofil, at du har et billede på at dig og din kæreste".
"Altså, faktisk burde du have kontaktet kommunen, da du vidste at forholdet til din kæreste var seriøst. For så er der sket en markant ændring i din status som enlig forsørger."
Undskyld mig skide meget...! Men må en enlig forsørger ikke have et sex- og kærlighedsliv? Og hvad fanden er det da for et himmelråbende latterligt argument, at bringe et facebookbillede ind i sagen? Gør det hendes kæreste til med-forsøger, at han har ladet sig fotografere med sin kæreste?
Kvindens kæreste havde eget hus. Men nu mente kommunen altså, at i og med at de havde været kærester i et år, så skulle kvindens kæreste da indgå i hendes økonomi og budget.
I G - U - D - E - R
"Jamen, selv om I ikke bor sammen, så lever I i et ægteskabslignende forhold". Ja, og? Så længe de hver især betaler deres egen husleje, licens, varme, el, mad, personlige ting, så kan de sgu da ikke være hinandens forsørgere. Der skal sgu da være tale om en økonomisk vinding, før der er tale om bedrageri.
Hun må heller ikke låne kærestens bil. For så bidrager han til hendes økonomi. Ligesom de heller ikke må handle sammen.
Men sjovt nok, må hun godt låne sine forældes bil. Og handle med sine forældre. Og spise sammen med sine forældre. Og lade sine forældre hente børnene i skole.
Jeg synes fandeme det er noget svineri, at reglerne svinger fra kommune til kommune. At nogle kommunen tillader, at kærester sover sammen 2-3 gange om ugen, mens andre kommuner vil stoppe støtten til den enlige mor, så snart hun propper et billede på Facebook af sig selv og kæresten.
Det får mig ærligt talt til at tænke rigtig grimme tanker om den enkelte sagsbehandler. Det er jo russisk diktatur om igen. Magtliderlighed. Blottet for enhver sund fornuft.
Stil nu for fanden nogle konkrete regler op, i stedet for den gang kommunale roulette I har gang i.
Enlige mødre har også behov for sex og kærlighed. Det er fandeme en menneskeret.
Og det kan simpelthen ikke passe, at en ny flirt nærmest automatisk gøres til med-forsørger. Ligesom det heller ikke kan passe, at enlige mødre er tvunget til at flytte sammen m. deres kæreste efter maks seks måneder.
Det er meget meget enkelt:
1)
Må en enlig forsørger have en kæreste?
1a)
Hvis nej; må hun så have konstante one-night-stands?
1b)
Hvis ja, gå til punkt 2.
2)
Hvor tit må den enlige forsørger sove sammen m. sin kæreste, uden at miste noget?
3)
Hvor tit må den enlige forsørger være sammen m. sin kæreste, uden overnatning?
4)
Hvad må den enlige forsøger lave sammen med sin kæreste?
5)
Er der sexstillinger de skal undgå? Fordi det så bliver for ægteskabslignende? Evt. missionær?
6)
Hvor godt må kæresten kende kvindens børn?
7)
Må de ringe sammen, og tale længe og kærligt?
8)
Må hun invitere ham på middag? Eller omvendt? Hvis nej:
8a)
Hvorfor helvede ikke? Jeg gætter på, at kvindens farmor godt må invitere hende ud at spise.
8b)
Nu tager I jer sammen.
9)
Må de tage i Bilka sammen. M. hver deres penge? Hvis nej:
9a)
Hvorfor smider I ikke bare den enlige mor i et mørkt fangehul m. det samme?
10)
Hvornår er der tale om et ægteskabslignende forhold. For som der blev sagt i programmet, så "findes der ikke faste regler om det".
Hvor er det dog skønt, at jeg ikke er enlig forsørger. Og stakkels de mennesker derude på datingmarkedet, som dater en enlig forsørger, og som knap nok kan vende sig om på siden i sengen efter sex, før de bliver regnet for at være med-forsørger.
Vi kan aldrig blive uenige om at socialt bedragerier i orden. For gu' er det da ej. Men stil da lige nogle regler op. Klare regler. Landsdækkende regler.