Gråstænkt har fået ny madskål

Jeg har givet Gråstænkt en gave i dag. Sådan en "bare-fordi" gave. Så nu er han klar til at indtage sine elskede Kelloggs i morgen tidlig.
Den er skam i porcelæn og det hele. ( I ♥ Fakta)

Nå, hvad sker der ellers i Casa Rødhætte? Er man klar til julen?

♥  Jaaarrrrrrrh! ♥

 

De sidste gaver er købt. Der er julekager i dåserne. Der er næsten gjort julerent. Og julestemningen har været til stede siden oktober måned. Nu mangler jeg kun:

* At købe julemaden.
* At købe juleslik.
* At købe gavepapir og røde silkebånd. (Er kronisk uvenner m. gavebånd. Lortet flosser, og nægter at krølle).
* At planlægge middag til d. 23., hvor jeg holder juleaften m. børnene.
* At handle ind til mini-juleaften.
* Mandelgave! 

Men inden vi når til jul, skal jeg fejre min elskede Ugle. Kl. 01:49 i nat, bliver hun 16 år.
16! Det har jeg jo næsten lige været. M. Peacetegn hængende og dinglende på hele legemet i form af kæder og øreringe. Og m. Janis Joplin i min 5 kg. tunge Walk Man. (Og nogle gange Cut'n Move. Poptøs by heart).

16 år. Min lille Ugleskat. Min dejlige vidunderlige pige med det mest vidunderlige sind og personlighed. Og humor.  
16 år! 
Glæder mig så meget til at fejre hende i morgen. Hende og jeg smutter ud og spiser, når jeg får fri. 

Og apropos fri, ja...så er det sidste dag i morgen. Gyllemøg. Kommer til at savne dem. 
Men nu er det jul, og familien fortjener at jeg giver dem min opmærksomhed. Så må jeg spekulere i nyt job næste år.    
Og selv om jeg bliver tudehætte, så må jeg vel bare indtage jubeloptimist rollen, rette ryggen, kontrollere den sitrende underlæbe og sige: (M. melodramatisk stemme) "Når en dør lukkes, åbnes en ny"
Eller jeg kunne trække i en gang khakifarvet dragt, og lave en Thomas Mygind: "Intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet".  

Nå, jeg smutter. Her et stemnings-close-up-papparazzi-billeder af juletræet med al sin pynt.