torsdag den 21. juli 2016

Jeg har slugt en klat

Sommerferien er ved at være slut og jeg fatter som altid ikke hvor fanden den blev af. Men det har været hyggeligt og proppet med alle de gode ting, som man ikke når i hverdagen. Og så går det hele sgu nok.
Krop savner at komme på arbejde, tror jeg. Hvor lidt jeg ellers vil indrømme det og hvor meget jeg end elsker min seng, så er jeg nu egentlig også ret glad for hverdagen.


Nå - men blandt en af sommerferieoplevelserne, gemmer der sig en ordentlig mundfuld. En stor slimet omgang med smagen af salt.


Ja, jeg blev inviteret på en date.



Og den slimede klat var østers. Som han mente jeg skulle smage.

Bevares, hatten af for forsøget og den stilfulde tanke bag det. Og nu kan jeg sige jeg har smagt det. Og aldrig kommer til at smage det igen.  A.L.D.R.I.G.


Ej, men for fanden...det starter jo allerede, når klatten ligger nede i skallen og ligner en fordærvet vagina. Grå og slatten og bare træt af at være til.
Jeg stod virkelig bare der i min fine kjole og forsøgte at finde den rette grimasse. Man siger jo ikke: "Hey du; hell no! Du slår dig bare løs, men jeg skal fandeme ikke have den der fiskefisse ind i munden".
Det gør man jo ikke. Udadtil.

Og så kommer næste skridt, hvor man skal have løsnet vaginaen fra skallen med en kniv, så den ligger der og venter - blød og blævrende. Og virkelig ikke attraktiv. Og ud af den skævende øjenkrog, kan man se en mand, der bare labber i sig og tydeligvis nyder det.


Efter pinlig længe tøven og efter 85 tvangstanker, er man så nået dertil, hvor man ligesom godt ved, at man er nødt til at tage sig en smule sammen og få det overstået. Så man fører skallen op til munden og først her ser man (grundet slem nærsynethed), at klatten er så stor, at man bliver nødt til at tygge lidt i den, med mindre man har et stort ønske om at dø midt i en fremmed lejlighed - kvalt af en havvagina.


Og ens facade er nu tæt på at krakkelere totalt. Og her kæmper jeg virkelig en kamp for at se afslappet og cool ud...




Hånden om skallen, skallen op til munden, åbne munden, nakken tilbage og .........(!!!)

Fornemmelsen, når man mærker den bløde klat glide ind i munden, er ubeskrivelig bizar. Den ligger bare der og fylder. Og vokser. Og er alt alt for blød.
Her kan jeg mærke brækfornemmelserne starte og ved bare af erfaring, at med mindre jeg vil brække mig ud over svinedyre (og man forstår det ikke) østers i et fint fad, så skal der tygges og sluges. NU. Og skylles efter med læssevis af bobler.










Heldigvis blev der serveret ost og pølse senere på aftenen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar