fredag den 3. juni 2016

Det er jo ikke fordi jeg hader sommeren...

jeg kan bare ikke fordrage den, når temperaturerne møfler sig op over 22 grader.

Men det må man ikke sige i Danmark. Du må brokke dig over sne, slud, regn, blæst, hagl og torden. Men pyføj, dit grimme menneske, hvis du taler grimt om lukkerhøjeklamme temperaturer.

"Ej, hel' ærli', ik'å...nu skal vi da nyde sommeren, når den endelig er kommet. Det er bare så typisk dansk. Tsk tsk. Vi brokker og brokker os om vinteren. Men når det så bliver sommer, så er det også galt".


Luk røven! Mange tak.

Nej, jeg brokker mig ikke om efteråret eller vinteren. Jeg elsker sprød efterårssol, jeg elsker vindruskende dage, jeg elsker regnvejr og jeg elsker frost og sne. Og det er fandeme lige så okay, som det er okay, at du elsker sommeren. Spade.
Og det er ikke fordi jeg hader sommeren. Bestemt ikke. Det er da hyggeligt som i morges, hvor jeg kl. lidt i 9 cyklede i Føtex. Skide lækkert, var det. Behageligt lunt, yndlingssommerkjolen på og solbriller.
Det er fedt at sidde og læse udenfor eller ligge med musik i ørene og mærke solen. Og det er skønt med de lune sommeraftener.

Men det er dælme ikke skønt, når temperaturerne pisser op på den forkerte side af 22 grader og hvor luftfugtigheden er tæt på 90% og hvor vinden er skredet sin vej. Det er klamt. Man sidder stille og sveder. Alt føles som om man bor inde i et drivhus med flyverdragt på. Bvadr!

Som rødhåret er det for mit vedkommende en plage. Jeg kan ikke tåle solen. Jeg bliver ildrød og øm. Og jo jo, jeg kan (og gør) tager solfaktor på. Men det forhindrer ikke soleksemen i at være verdens mest irriterende uventede gæst.
Så kan man sidde der midt i livet og svede tran, mens huden klør over hele kroppen. Virkelig great!


Jeg kan da sagtens forstå, at dem der bliver brune som Marabou chokolade og dem, hvis krops svedproduktion ikke går i selvsving og hvis hud ikke klør og kribler, elsker sommeren. Og jeg render ikke rundt og fortæller dem, at de er sære.
Men gider nogen få hovedet ud af deres egen røv og forstå, at vi er forskellige. At vi ikke alle elsker de samme ting. Og at det ikke står i grundloven, at man skal elske sommeren, når den er vammelklam.

Nå!


Dagens sommeropdatering/liste:

- Har købt mig en massiv negleklipper og fået klippet klovene. Det greb om sig. Venstre storetånegl er ret lille. Har fjernet gammel neglelak og påført ny, som mest af alt ligner slettelak. Men det ser fint ud. Fra afstand.

- Har købt mig verdens største dunk solcreme med mega faktor.

- Har smurt benene ind i årets første omgang selvbruner fra Dove. Håber på effekten snart kommer. Ben ligner hvide stofpølser, der er blevet kørt gennem en symaskine med hhv. rød og blå tråd i bittesmå mønstre.

- Har købt gardinstænger og hvide lange gardiner til at hænge på den ene side af terrandaen. Magter ikke at tagterrassetrunterne skal kunne blive ved med at have frit udsyn, når jeg sidder udenfor. (De glor sikkert ikke. De har jo travlt med deres pisseirriterende fester og med at pleje deres skingre stemmebånd). Men jeg gider ikke sidde til fri skue. Så nu ryger der florlette hvide gardiner op, som godt nok er semi-gennemsigtige, men stadig dækkende nok til at jeg føler mig mere privat.
Har heldigvis en stor og stærk Falckmand som nabo, som gerne vil hænge det op for mig. Jeg kan jo ikke nå - heller ikke selv om jeg stiller en taburet ovenpå en havestol.

- Skal have købt solcellelyskæder!

- Har fyldt terrandaen med masser af blomster i lyserøde nuancer. Ser skide godt ud. Nu skal jeg bare huske at vande dem.

- Elsker at have min veninde som nabo. Kæmpe luksus at have hende i nærheden.

- Glæder mig - trods sommerklamhede - til at hygge med sød kvinde (måske i flertal) til terrandahygge. Noget godt kom der faktisk ud af mit korte ophold i singlegruppen.

- Skal til hyggegrill i morgen og er nærmest bange for mig selv. Har planlagt at dukke op i hvid kjole. Det ligner mig ikke. Sort er bare min farve. Den er så uforstyrrende.
Men jeg satser på, at hvidt stof får min hud til at se bare en lille smule mere brun ud.

- Der er 165 grader i køkkenet på mit arbejde. Mindst!