Men allermest rammes jeg af en tristhed og en frygt for. hvad fanden der skal blive af det her land. For det ser ikke godt ud.
I går blev jeg i en debat kaldt pladderhumanist, landsforrædder og "væmmeligboer", fordi jeg forsvarede flygtningene og fordi jeg argumenterede for, at det fandeme ikke handler om, hvor du kommer fra, men hvem du er. Individuelt. Og der er bestemt ingen tvivl om, at den sølle mand bag ordene var rigtig stolt af sit lille ordspil. Jeg vil så meget vædde med, at han nærmest har skrevet kontrakt med sig selv og i skrivende stund planlægger en turné som comedy-nar. For hold nu op, hvor kan han da lege med ordene. Sikke et kreativt sind, der ligger bag udtænkningen i at omdøde venligboer til væmmeligboer. Wow. You-blow-my-mind!
Lige dér, havde jeg lyst til at krybe ned på et niveau, som ellers er forbeholdt "Den Korte Avis"-segmentet og hamre mig igennem tastaturet og sende ham en sviner med Caps Lock trykket så langt ned, at den aldrig kommer op igen. Men den glæde vil jeg ikke give fjolset. Jeg kunne jo risikere, at han følte vi forstod hinanden.
Men hvad er det der sker? Hvor fanden gik det galt? Hvem kappede ledningerne og klistrede dem sammen og lavede århundredets største mentale kortslutning?
Jeg kan sagtens forstå, hvis man bliver utryg over flygtningesituationen. Der er ikke nogen, der kan eller skal gøre sig til dommer for, hvad andre føler ubehag ved. Men derfra og så til at hade samtlige flygtninge og tillægge dem modbydelige værdier, er der fandeme langt. Omtrent lige så langt, som jeg er fra at have et normalt bmi.
Hvorfor bliver folk primattrælse i knolden og mister evnen til at vurdere mennesker ud fra deres handlinger i stedet for deres oprindelsesland? Er det uvidenhed? Er det dumhed? Eller er Danmark bare en lille træls nation, der klapper på 2 og 4 og rider stolt på bølgen på et falsk surfbræt, når vi bliver omtalt som verdens lykkeligste land? Er vi virkelig et lykkeligt land eller er vi et forlorent lorteland fyldt med fremmedhad og skyklapper tungere end Titanic?
Jeg vil gerne tro på, at vi stadig er gode gamle Danmark inderst inde. Jeg er også klar over, at tiderne ændrer tingene og at tiden med grøftekanter hører fortiden til. Og det behøver ikke være dårligt.
Men den mening deler regeringen i hvert fald ikke med mig.
Regeringen er lort. Kort og godt. Udover at de fortsætter med deres moderne Holocaust og propper folk med ondt i livet og ressourcer i restordre i "Duer ikke - væk!" kasserne, så opererer de lidt som IS.
Og nej nej, rolig nu; træk vejret. Jeg mener ikke, at Løkke & Co. tøffer rundt og træner deres sigte og pudser deres maskinpistoler og bomber eller at de har selvmordsbomber indsyet i ministeruniformerne. Men de er i fuld gang med at dele Danmark i to. De rige og de fattige. Over- og undermenneskerne. Danskerne Vs. muslimerne. Akkurat ligesom IS knokler på for at grave kæmpe grøft mellem Vesten og muslimerne.
Danskerne har aldrig tidligere været opdelt så radikalt. Der er ikke længere nogen middelklasse. Der er det arbejdende folk med medvind i livet. Og så er der dem, der kæmper med en led modvind. En led modvind, som bliver holdt i live af regeringen.
"Nårh, du har det skidt, siger du? Du er parkeret på kontanthjælp? Du kan ikke rigtig få hverdagen til at fungere, fordi din psyke modarbejder dig? Ved du hvad? Vi truer dig lige lidt. Og hvis du ikke lever op til vores pres og vores krav, så nakker vi sgu lige nogle af dine penge. Hver måned. Så kan det måske være du forstår, at vi alle skal deltage i arbejdsmarkedet. Om du er flygtning eller dansker med psykiske eller fysiske problemer er sådan set ikke vores problem. Smerte er svaghed, der forlader kroppen. Her på Borgen bruger vi ikke medmenneskelighed".
Regeringen er den store stygge ulv, der puster de svagestes hjem i smadder. Og jeg kunne selvfølgelig tage fejl, men det virker til de nyder det. Og det giver mig kvalme. Men allermest gør det mig trist.
For jeg elsker mit land. Og jeg hader, at regeringen får mig til at skamme mig over at være dansker.
