torsdag den 14. januar 2016

10 ting mænd virkelig håber, at kvinder IKKE opdager under sex

Det er overskriften på en "artikel i Metroxpress. Let's have a look, shall we?


Når mænd kommer, er det ikke altid lige smukt. En almindelig grimasse er for eksempel O-fjæset, hvor det ligner, at han er blevet forskrækket på den der tegneserie-agtige måde. Tip: Når du rammer klimaks, pres da hovedet så langt ned i puden, at din O-fjæs ikke ser dagens lys.
Ej, men stop dog, oh, du latterlige journalist eller hvem fanden du er. Det er jo en gang pubertær mundlort, det der. Newsflash: Det er sex. Det er ikke opstillet pornofilm. Om en mand så gjorde sig skeløjet, når han kom, ville det ikke have en skid betydning. Jeg ville da ved gud ikke lægge mærke til det. Jeg ville forhåbentligt bare være optaget af nydelse.


Sex = træning. Træning = sved. Sved er næsten uundgåeligt under (vild) sex, men mænd vil helst ikke have, at kvinder opdager de helt hemmelige steder, hvor sveden også pludselig dukker op. Ja, vi taler om røvsved.
Jeg har ikke umiddelbart planer om at stikke næsen ind mellem hans baller.



Det er ikke kun kvinder, der er bange for, hvordan mænd synes, at de ser ud under sex. Mænd har de samme bekymringer og vil for alt i verden gerne skjule, at de sprang træningen over for at se Netflix i stedet.
Det rager mig langsomt. Hvis han hviler i sig selv og hvis jeg er vild med ham, så er jeg vild med hele ham. Uanset om han har eksem, deller eller psoriasis. I.don't give.a.shit! Jeg vil have en mand - ikke et trofæ.



Med al det op og ned og frem og tilbage kan det godt være svært at styre gassen i maven (især hvis der er tale om fulde-sex), og pludselig er skaden sket. Han har slået en bøvs. Det er svært at skjule - for næsten ikke at sige umuligt.
Personligt har jeg aldrig oplevet, at en mand har bøvset under sex? Men med mindre han brøler mig ind i hovedet med en 3-Stjernet og ristede løg-lugt, så går det nok. Vi har alle oplevet, at en bøvs overrumplede os. Der er jo forskel på dem og så på de bøvser, hvor der er bevidst tryk på. 


50 procent af tiden handler sex for mænd bare om ikke at komme. Sådan cirka.
Og? Hvorfor skulle manden være bange for, at kvinden opdager det? I don't get it? Betyder det ikke bare, at han nyder det og hende?


At han har svært ved at åbne bh'en. Det er lettere at samle en rubiksterning med lukkede øjne...
1: Nej, det er ikke lettere. 2: Og.hvad.så? Jeg er ikke 14 år. Jeg står ikke fniser eller fnyser, hvis han ikke lige får den lirket op ved første forsøg. Hell! Jeg har nogle gange selv svært ved det.


Mænd be'r gerne en stille bøn om, at kvinden ikke kigger på deres kugler, boller, klunker, nødder eller hvad du vælger at kalde dem. Der synes at være en universel holdning om, at mænds kugler bare ikke er særlig pæne.
Okay? Er de ikke en del af ham? Er vi ikke voksne mennesker? Skal han så også tape anus til? 
I guder! Er det Barbie og Ken-sex I tager udgangspunkt i?


Angsten er der altid. For er hun virkelig taget med ham hjem, fordi hun kan lide ham? Eller skal hun blot vinde et væddemål? Angsten lever.
Åh ja, for voksne kvinder gør meget i sådan noget. Indgår væddemål med tihi-fnis-veninderne om at tage med en mand hjem. Og hey; hold nu fast. Der er en risiko ved alt i livet. Kvinden kan også risikere, at manden ikke ringer som aftalt. Sådan er der så meget. 
"Angsten lever". Herregud da...


Han fik en Marsbar for tre uger siden, og papiret ligger under sengen, fordi det var lettest. Men det vil han selvfølgelig ikke have, at hun skal se.
Et enkelt stykke papir fra en (uhhhh) Marsbar overlever jeg nok. Brugte kondomer, derimod. Dér sætter jeg grænsen.


Mange singlemænd bor i en svinesti, så er det sagt. Men hvis hun bare når ind i sengen, inden hun opdager, at han bor i en container, så skal det nok gå alligevel.
Er du 12 år?