lørdag den 11. august 2012

Jeg har veer.

For fanden, hvor jeg dog hader menstruationssmerter!
Har ellers været forskånet for dem længe, men lige i dag går de da helt amok. Og nu husker jeg tydeligt, hvordan det var at have veer. Jeg skal bare gange disse smerter med 341.

Har kvalme og veer, og forventer nærmest at jordemoderen om lidt ringer på døren m. fjerkræsaks i hånden.
Shit, tænk hvis jeg ikke er fed. Men bare gravid? Og at prutter i tarmene har været en mini Gråstænkt der moslede rundt?
(Pænt ildelugtende barn, altså!)
Jeg ville virkelig ikke magte at starte forfra. Selv om jeg i perioder er pænt skruk. Ville elske at have perfekt lille tyk baby der pludrer og smiler og sover på de rigtige tidspunkter. Og at gå lange ture m. Silver Cross barnevogn.  Men eftersom man ikke kan aflevere barn når det skriger, er det nok ikke så god en ide.
Ville blive lyncastet til "De Gamle Mødre".

Men hvis det var en pige, så skulle hun hedde Laura.

Og sådan ville hun se ud, hvis man skal tro tilfældig hjemmeside.



Hvis det blev en dreng, skulle han hedde William. Og så ville han se sådan her ud:




Ehhh? Okay.Vi kan kun producere en type baby, åbenbart. Men køn, det er den da. Synes jeg.

Nå, jeg har en dej liggende på køkkenbordet, som jeg skal ud at ælte lidt i. Mine forældre skal have det helt store kaffebord i dag. (Og måske nyt barnebarn).

Opdatering omkring fødsel, følger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar