Sådan et har jeg haft i dag. På min fridag. I min seng. Med min seng.
(Nej, intet svedigt råt dyrisk sex.)
Ser I...jeg spiser ret små portioner mad efterhånden. Og ret fedtfattigt. Fordi jeg gerne vil af med de sidste irriterende Haribodeller, så jeg måske kan finde mit selvværd, som blev væk engang i starten af år 2000.
Er I klar over, hvor frustrerende det er, at rende rundt med en okay selvtillid og et totalt skadet selvværd på samme tid?
Ikke sjovt. Overhovedet. Faktisk ret trist og ynkeligt.
Og ja...ret træls at konstant have følelsen: Ikke god nok. Ikke smuk nok. Ikke elegant nok.
På den anden side...elegant? Pff, hvem forsøger jeg at narre? Det bliver jeg jo aldrig. Og det har jeg lært at acceptere. Jeg vil altid være klumset og til tider en omvandrende katastrofe.
Men det kunne være en trøst, hvis jeg så bare en lille smule bedre ud, når mine bryster tog på udflugt, når mine strømpebukser gled ned på åben gade, når jeg for gud ved hvilken gang skar mig på arbejdet, når mit hjerte skubber mig ud i sårbare situationer, når jeg aser og maser for at komme ud af en bil, og jeg først alt for sent opdager, at jeg stadig har sikkerhedssele på...Alt dette ville måske være meget lettere at håndtere, hvis jeg ikke lignede en Mummitrold.
Seriøst, giv mig gule leggings på, en gul t-shirt og en rød sløjfe om halsen, og jeg ligner noget fra Bamses Billedbog.
Så jeg spiser bedre nu. Og mindre. Og mave kan åbenbart ikke fed sovs længere.
Havde gæster i går. Til andesteg med hele svineriet.
Endte ikke så godt. Måtte råbe farvel ude fra toilettet. Seriøst...hejhej fedtskidning.
Lægen har godt nok advaret mig, efter den der galdeoperation. Og jeg burde være klog af skade. Er ligesom ikke første gang jeg afslutter en middag på toilettet.
Men nu har jeg aldrig pralet af at være klog...
Da jeg for 4. gang i aftes, sad på toilettet, føltes det groft sagt som om, at mit rectum blev afsyret.
Gik som Lucky Luke bagefter.
Så jeg har ligget i sengen i dag. Og tænkt. Og skidt. (Dog ikke i sengen). Og tænkt. Og set så meget Netflix, at jeg faktisk har et semi hold i nakken.
Og ja...det er jo jul. Og ved juletid bliver jeg altid mere følsom og eftertænksomhed. Og i kontakt med mit hjerte.
Og nej, ingen nyheder på kærestefronten. Og selv om der var, ville jeg ikke broadcaste det her.
Men det er der ikke. Men det betyder ikke, at mit lille dumme hjerte ikke insisterer på at køre solo nogle gange. Og så savner man.
Ikke en kæreste fra tidligere. Ikke en bolleven. Men savner noget, som hvad enten jeg vil det eller ej, får det skide hjerte til at lege blaffer og tage på små roadtrips.
Gadagung-gadagung..."Narrhh-na-na-na-naaa. Se mig fortælle dig det du helst ikke vil tænke på, fordi dit selvværd ikke er opgraderet".
Nå, jeg vrøvler. Totalt sort. Men hey, dette er mit lillebitte miniature hjørne af www. Her må godt vrøvles. Især når det er jul og alle alligevel er fulde af hemmeligheder.
Og her sked jeg så næsten i bukserne af skræk. Nogle fedtører udenfor, fyrer fandeme kanonslag af hver aften.
Fuckspasserhoveder!
