fredag den 25. maj 2012

Widunderlige Weekend!

Arhh...at læne sig tilbage i kurvestol på terrandaen* (*en mellemting mellem terrasse og veranda) og nyde solen, varmen, svedperlerne i overskægget og det blændende hvide lys fra mine ben. (Som i øvrigt ligner trylledej rullet i lige voldsomme stænger).
Sommeren er dælme kommet.

Sidder og pønser på at hive Gråstænkt med på en tur i skoven. Og sidder og drømmer om, at jeg lige stod og havde femhundrede kroner (nægter(!) at kalde det for en plovmand). til et par nye kjoler.
Og så kunne jeg egentlig godt drikke en Mojito. Eller tre. Og sidde og nippe til en masse forskellige tapasretter.Sammen med Gråstænkt og en karton iskold rosevin. (Ja, jeg mangler den der stregdims over e'et, men efter jeg spildte kaffe ned over computeren, er der nogle taster der har forladt denne verden. Eller...deres funktion har.)

Bliver en god weekend. Trods undtagelsestilstand på konto. Nå, men det er snart den første, og vi har hvad vi skal bruge. (Lige med undtagelsen af en Boble cabriolet og pæne tånegle).
I aften står på hygge med min kommende mand. (Ja, Gråstænkt. Det er dig.) Og i morgen tuller jeg op til min dejlige veninde og hendes ditto hund, og så skal vi simpelthen have så meget kvalitetstid sammen.

Me like it big time, yes. (Udtalt med kraftig kinesisk accent).