mandag den 6. juli 2015

Sår'n en triviel agurketids update

Vågnede i morges og var slet slet ikke udhvilet. Weekenden tog åbenbart hårdt på mig.
Kombinationen af lummerhede og alt for meget alkohol efterlod mig i en sær dvask tilstand med total oppustet mave.

Så jeg skraber timer sammen resten af ugen og valgte at blive hjemme i dag. Og lige da jeg havde sendt en mail og smidt mig om på den anden side, tromlede 2 x håndværkerrøv ind i baggården med 1 stk. bobcat, 2 stk. synlige røvsprækker og et pisse irriterende håndværkersprog i lidt for højt niveau. (Hvorfor taler de alle så primitivt og latterligt? Lærer man det på kloak- og håndværkerskolen?)

Skrumlede ud på terrandaen og spurgte skulende hvad der egentlig foregik. Med et stribet tæppe om kroppen og et hår, som faktisk lignede jeg havde givet blowjob hele natten med et fast greb i håret. (Ja ja, drømmene har man jo lov at have).

Håndværker 1 gad ikke svare mig. Gloede bare på mig, som om jeg var dybt åndssvag.
Håndværker 2 gloede også sært, men valgte at svare mig: "Hele baggården skulle graves op...og så var der måske noget med rotter pga. kloaken blev gravet fri".
Her må jeg have udstødt verdens største gisp, for han trak undskyldende halvdelen af sætningen tilbage og forsikrede mig om at der ikke var flere rotter.
Og så troede de åbenbart, at jeg skulle stå til deres rådighed. For mens jeg lå under tæppet på sofaen med terrassedøren åben, gik de i hvert fald i gang med at råbe ind til mig og bede mig om en masse tjenester.
Så skulle jeg tænde for vandhanen. Så skulle jeg trække ud i toilettet. Og så gad jeg bare ikke mere. Gik ud og sked og trak ud, smækkede døren og nappede 3 timer mere i drømmeland. Der er sgu grænser for for hjælpsom man gider være kl. pissetidligt om morgenen.


Nå, men snart ferie. Og snart 40 år.
Har som sagt benyttet mig af at vi må låne lokalerne på jobbet. Meget nemmere. Kan desuden ikke dække op til mere end 10 personer herhjemme og det er ikke engang nok til den nærmeste familie.
Har desuden også opgravet muligvis rottebefængt baggård og Arriva togskinner tæt på matriklen herhjemme, hvilket ikke fungerer skide godt med børn under 9 år, som gerne vil udenfor og lege.
Så jeg har inviteret til morgenmad på jobbet. Der er store ovne, der er store kaffemaskiner, der er hurtig opvaskemaskine og der er legerum til børnene.

Aner ikke hvem der kommer. Sådan helt reelt. Ved bare, en lille håndfuld venner kommer og at nogle familiemedlemmer kommer. Har godt nok slået det op på Facebook, meeeen...regner ikke med, at der ankommer en kæmpe flok. Nu er jeg trods alt ikke tætte med dem alle. Og så er folk på ferie. Og så er det nok heller ikke mere interessant, at jeg fylder år.

Men det bliver hyggeligt. Og så kan mine forældre, mine børn, mine brødre, svigerinder, nevøer og niece slutte dagen af hjemme hos mig med et par pøller på grillen og en kold øl.
Og så skrider børnene på ferie med deres far. På mandag. Om en uge. Hvilket efterlader mig alene i hytten i syv dage.

Det' helt vildt underligt...helt vidunderligt....på samme tid. Sker ligesom kun en gang om året at jeg er alene så mange dage.

Havde jeg nu haft mine feriepenge, tror jeg faktisk, at jeg havde nakket mig en afbudsrejse til Grækenland. Men må i stedet nøjes med terranda, bøger, venner, spontanitet og alkohol i moderate mængder. (Jo!). Og det er sgu egentlig også helt okay.