tirsdag den 9. april 2013

Jordskælv i Casa Rødhætte

Jamen for fanden...jeg har da også kun været mor for Uglen i 16 år. Jeg MÅ sgu da snart fatte, at hun godt nok ikke rider samme dag (eller uge) som hun sadler.
Kaldte på hende i morges som jeg plejer. Gik faktisk helt ind i hendes rede, og talte m. hende for at sikre mig, at hun var vågen.
Men alligevel formår hun at falde i søvn igen. Og så er det at mit morgengnavne temperament sætter ind. Ville faktisk passe mig allerbedst at være helt alene hver eneste morgen på en hverdag.

Gråstænkt og jeg taler nærmest heller ikke sammen. Jeg holder kæft for hans skyld, fordi der intet skal til for at få mig til at knurre kl. kvalme om morgenen.


1: Han står op, og går ud på badeværelset, mens jeg ligger og strækker mig på kryds og tværs i sengen.

2: Når badeværelset er ledigt, tripper jeg derud og gør klar til renovering af ansigt.

3: Gråstænkt spiser Cornflakes. Og jeg sparter ansigtet første gang, mens vandet koger til kaffen.

4: Henter kaffe og tænder radioen på badeværelset, og fortsætter m. renovering.

5: Intet ord har forladt min mund endnu.

6: G. kommer ud på badeværelset og sender et skjult (men som jeg tydeligt ser) irriteret blik mod hele bordpladen som flyder m. BB-Cream, pudder, eyeliner, concealer, 14 forskellige øjenskygger, deodorant, pincet, shinespray, saltvandsspray, kam, børste, mascara, kaffekrus, vatpinde, mobiltelefon, parfume og radio.

7: G. begynder at børste tænder. Og hér starter morgenens første og største udfordring: At ignorere hans særprægede måde at børste tænder på. Jeg har set stiksave arbejde langsommere end den tandbørste gør. Og så siger han nærmest grynte/sexlyde imens, fordi det går så hurtigt.

8: Koger indvendig og søger mod mit happy place og lytter til yndlingsradioværterne, mens lyden af "gnøf" kører bag mig.

9: G. er færdig og tørrer hele mulen i håndklædet.

10: Jeg skuler mod håndklæde for at se,om der er trælse pletter af tandpastaskum.

11: Konstaterer at der kun er make-up rester på nederste hjørne.

12: G. kommer ud til mig og tager om mig. Så kysser vi lidt, og hér undslipper dagens første ord min mund: "Du må også have en dejlig dag.....Ja, vi ses.....Elsker også dig....Hejhej".




Hver anden uge skal jeg vække begge børn. Teenagedreng er nærmest oppe og har redt seng, før jeg overhovedet har fået sagt godmorgen.
Fatter ikke hvor han har det fra. Både a-menneskesindet, men også det m. at rede seng. Jeg er 37, og har endnu ikke lært at gøre det om morgenen.
Denne uge er han hos sin far. Så det er kun Uglen jeg skal vække.

Kun...

Som skrevet tidl. så vender hun sig jo om og sover videre, selvom vi har ført en samtale. Ergo: Hun har været vågen. 25 min. senere slipper min tålmodighed så op. Så jeg brøler hendes navn i stavelser efterfulgt af: Nu.Står.Du.Simpelthen.Op!

Det udløser en masse eder og forbandelser på den anden side af døren. Og et kvarter senere står hun oppe i spisestuen. 10 min. før hun skal ud af døren. Og bitcher højlydt op om, at det "er for dårligt, at vi intet har som hun kan lide til morgenmad". Og "at jeg bare er skide ligeglad m. at hun bare er herre svimmel, og nu skal gå i skole på tom mave".
Og så hvæser jeg indholdsfortegnelsen af vores skabe og køleskab op, hvilket bliver mødt af et blik fra hende, som siger: "LOL. Som om jeg skal spise det lort".

Men heldigvis bliver vi (som regel) gode venner, inden hun skal ud af døren. Sidste gang vi skiltes i vrede, var da hun nægtede at tage en "herregrim" vinterjakke på, og forlod hytten m. en trussel om, at "nu fik hun nok lungebetændelse"...og at jeg "var en led mor, som åbenbart var ligeglad m. at hun fik lungebetændelse".

Godt nok trækker vores morgenrutine tænder ud. Men sådan er det, når der bor to m. samme temperament på samme adresse. Til gengæld er hun verdens nemmeste teenagepige på alle andre områder.

Dælme godt, at hun ikke slægter sin mor på dér...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar