Jeg elsker Facebook! Det er min legeplads. Men: Jeg må ærligt indrømme, at jeg har ualmindeligt svært ved at håndtere den kvalmende passive gloriepudsning, som med jævne mellemrum popper op i mit newsfeed i form af et billede eller en kopieret tekst.
Senest er det denne, som giver mig irritations-tics i ansigtet:
Jesus christ, det er da ved gud selvpromovering af værste skuffe, når man ikke engang selv kan finde ud af at formulere sin holdning, men i stedet laver en copy/paste, og ellers læner sig tilfreds tilbage og tænker: ”Arhhh! Så fik jeg da nok lige bevist, at jeg er et godt menneske”.
Bare et gæt: Men tror du ikke, at de fleste normalt begavede mennesker er imod mobning? Det tror jeg. Mrm?
Hånden på hjertet; hvad regner du egentlig med at få ud af at poste det der følelsesporno? Tror du helt oprigtigt, at en omskrevet amerikansk tekst, stopper mobning?
Og hvad er det da for en gang fis med den afsluttende del? ”Jeg vil vædde med at 99% af jer ikke gør det. Men den sidste procent har et hjerte”
Sødeste skat, hvis du oprigtigt føler, at den tekst bare er lige i skabet, og bare sådan ligesom sætter 100% ord på dine tanker og holdninger, så må du jo også følge den til dørs.
For at folk kan tage dig alvorligt, bliver du jo nødt til at sætte dig ned, og holde øje med hvor mange af dine venner der poster ”dine” ord, og så må du efterfølgende slette de 99% på din venneliste, som intet hjerte har.
Fjols!
