fredag den 7. marts 2014

Mens fonden og fødderne koger

I en gryde på komfuret, står der en fond og bobler.

I en balje på gulvet, bobler mine fødder i et fodbad. Kan ikke helt finde ud af, om det er fordi vandet er temmelig varmt, eller om det er syren i mine fødder, som gør vandet bange.
Men hold nu op, hvor er det lækkert! Den følelse der breder sig i kroppen, når fødderne skvulper rundt i vandet, går da lige nøjagtigt i trussen.

Velvære.dk

Har allerede én gang været ude at hælde nyt varmt vand i. Mellem os; nok lidt for vamt. Men sidder og ønsker, at jeg havde kogekanden ved siden af mig, så jeg lige kunne hælde en lidt nyt skvæt vand i, når mine fødder begynder at genfinde følelsen.
Man ved bare, at det er et godt fodbad, når vandet er så varmt, at det lammer nerverne og at brillerne dugger.

Hvor er det ironisk:
At jeg, som overhovedet ikke ejer stedsans, skulle ende i et job, hvor jeg skal køre en del rundt til kunderne. Fandeme godt, at gps'en er opfundet.

Hvor er det da pisse typisk:
At jeg i dag stod i Super Best med mine varer, vender mig rundt for at sætte kurven op i stakken til de andre, og støder ind i betjenten, som stod bag mig. Med virkelig velsiddende uniform.
Men skide typisk, at det lige skulle ske i dag, hvor mit hår var gået ud, hvor min hud lignede noget der havde løftet låget og kigget ned til hindbærrene, mens de blev blendet. Og hvor min makeup godt kunne være lagt bedre.
Ved ikke hvad der er galt med mig, men jeg er voldsom autoritetstro. Får næsten diarré af nervøsitet, når jeg er tæt på en unform. Og jeg blev også lidt forskrækket og lavede et touretteudbrud både verbalt og fysisk, da jeg stødte ind i ham.
Hvilket han vist bemærkede - ud fra hans smil at dømme. Ej men for fanden - bliv dog voksen, Rødhætte! Simpelthen til grin. I dén grad. Sgu da overhovedet ikke normalt at stå som 38 årig og rødme. Fæhætte.
(Får helt seriøst ikke sex nok. Okay...får slet ikke sex. Nogen burde ændre på det)

Hvor gør det mig glad, at:
Være på arbejde. Jeg føler mig virkelig privilegeret over at være ansat der.

Det er da helt vildt:
Så sært et ord "Venusbjerg" er. Skulle det lyde erotisk? Eller sexet? Seriøst...bjerg?

Dagens platte humor (og jeg elsker det):


























Dagens ukorrekte. (Men ikke ondt ment)























Man tager singlelivet til helt nye højder, når:

Man sidder og ser "the best movie kisses" videoer på YouTube. Kan næsten høre teenagerne brøle "forever alone". I tostemmig kanon.
"For huuuuuun er så gammel og så ynk'lig ser hun uuuuuuuud".


Jeg er:
Glad. På trods af rynkefrembrud. Sparer helt seriøst op til et ansigtsløft.