fredag den 31. januar 2014

Size DOES matter

Lokation: Arbejdet.

Kunde: Hej.
Mig: Hej. Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Kunde: Kunne du smøre en sandwich til mig?
Mig: Det kan du tro. Skal det være en stor eller en lille?
Kunde: Arrhh, man skal da have en stor. Det vælger man da. Hvad ville du svare, hvis jeg spurgte dig, om du ville have en stor eller en lille?
Mig: Mmrrggnnææfff...


Konklusion: Kunden har altid ret.



Nå, men nu holder jeg weekend...fredag. Efter en travetur, sidder jeg nu i sengen og venter på at mine fødder skal tø op, mens jeg drukker et krus kaffe. Arbejde i morgen. Måske (afhængigt af hvor træt jeg er ved fyraften) rødvinsbuddy i morgen aften.

Dagens Dygtighætte:
Smed et islandsk lammeskind i vognen. Og lagde det tilbage, da jeg kom i tanke om, at ligesom med lysestager, så er det nok ikke lammeskind jeg står og mangler mest af.

Dagens Sparehætte:
Fandt en økø-oksemørbrad til kun 89,. pr. halve kg.

Dagens Klynkehætte:
Noget sidder i klemme omme i ryggen/skulderen. Har faktisk nedsat bevægelighed i højre arm. Vil jeg bare sige.

Dagens Tal-for-dig-selv-hætte:
Under sorteringen af mørbrad og under jagten for at finde den pæneste, kom jeg til at stå og tale lidt med mig selv og kommentere på det forskellige udvalg. Min spontane tourette bemærkning, hvor jeg (okay, indrømmet), kom til at tale lidt for højt og hvor jeg konstaterede hvor grimme nogen var, og hvor lidt jeg ville købe netop dem, udløste stående latter fra fremmed mand, som havde stået bag mig og overhørt min samtale med kødet. Og som meget sødt og næsten lidt pædagogisk sagde til mig, at jeg da bestemt heller ikke skulle købe noget der var grimt.

Dagens Gladhætte:
Fik dejlig rosende tilbagemeldingsmail fra kunder, som kunne lide det de havde fået.

Dagens Gladhætte II:
Kunderne kan lide mine fastelavnsboller. Fandeme dejligt med glade kunder!

Dagens Klovhætte:
Fødder trænger til kærlig hånd. Begriber stadig ikke hvad der gik galt med den mand, som jeg engang kendte/duskede - og som insisterede på at kalde mine fødder for prinsessefødder.
Brrrrrrr!

KAN. IKKE. KLARE. DET. PRINSESSESPROG.

Mine fødder ligner hove. Der er sgu intet prinsesse over dem.