Så skide være med, at min kjole siger lyde, når jeg går. (For ja, selvfølgelig tager man da lang kjole på under kokkejakken, når man skal ud til skoven at lave mad, så kjolen rigtig kan slæbe hen over våd skovbund). Og skide være med, at fødder er i så dårlig stand, at de ville blive nægtet adgang på et plejehjem. (For selvfølgelig dropper man arbejdsskoene i dagens anledning, og tager støvler på).
Skide være med det. For jeg har haft en helt fantastisk dag.
Og seriøst, kan man ønske sig smukkere omgivelser at arbejde i?
Og lidt madbilleder. Fik dog ikke taget af hovedretten, for der var der knald på. Desuden ved I jo nok godt, hvordan svinekam med det hele ser ud ;)
Men her er forretten. Som jeg elsker at udtale med hjemmelavet overdrevet italiensk accent: Vitello Tonnato.
Undervejs var der én af gæsterne, som var meget nysgerrig.
"Hej! Hva' så...Giver du noget?"
Og så blev den hentet af ejeren og døren blev lukket.
Til kaffen lod jeg mit julehjerte overtage og gav den fuld skrue.
Og så var der gæster igen...
"Jaehh....hej. Hva' så...har du ombestemt dig? Hva'? Har du det? Hva'?".
Nej.
Men altså...skøn skøn dag. Nu kan jeg vist med god samvittighed læne mig tilbage og nyde aftenen, min Dolce Gusto (det udtaler jeg med Mexicansk accent...bare fordi det lyder mest fedt) og nyde tanken om, at der venter mig en dejlig uge med to fridage ekstra.
Glædelig 2. søndag i advent.
