Facebook er nogle gange lidt som en af de der familiefester, hvor man bliver tvunget til at sidde og tale med grene på stamtræet, som man egentlig allerhelst så blive savet af. Som f.eks. med en fætter jeg har. Vi taler aldrig sammen. Vi har ikke set hinanden i over 20 år - og jeg synes egentlig bare han er en uinteressant og virkelig uempatisk person. Men på Facebook skulle vi da være venner. Klart klart.
Alt han poster, irriterer mig. HAN irriterer mig. Og egentlig ikke fordi han stemmer DF med verdens største og mest stinkende sprittusch. Det er der så mange der gør og hvis man kun ville omgåes mennesker, som stemmer samme partifarve som en selv, ville det sgu blive en farveløst tilværelse.
Han irriterer mig bare sådan gennemsyret. Hans "Ud mæ' de svin!!!!!" opslag om flygtninge, hans klamme opslag om kvinder, hans totale mangel på argumenter, når nogen prikker ham på de lidt for polstrede skulderpuder i hans "Security" trøje, som virkelig bare får ham til at fremstå som definitionen på en tom centervagt med en drøm om at blive politibetjent, men evnerne rakte kun til at blive vagt i Føtex og siger: "Hey bassemand, gider du lige skrue ned for de hadefulde opslag?"
Selv hans profilbillede irriterer mig og så er man jo virkelig nede i hysteriafdelingen, kan man sige. Men han ligner bare en dårlig tegnet udgave af pindsvinet fra Bjergkøbing Grand Prix. I en "Security" trøje med grimme albuelapper.
Så han røg af min venneliste, mens jeg sad ude på terrandaen og røg en cigaret og egentlig havde en pludselig opstået vaginalkløe, som jeg ikke lige kunne kradse på derude i baggården med mange huse og mennesker omkring mig.
Faktisk var det kløen, der gjorde mig irriteret til at starte med. For man ved bare, at det ender med en brutal omgang kradseri med sammenkrøllet toiletpapir til det begynder at gøre ondt. Og så blev irritationen bare fordoblet, da jeg åbnede Facebook og som det første så endnu et proletaropslag fra grenen på stamtræet.
Og så røg han af.
Fandeme om jeg gider lade som om vi er venner, når han i virkeligheden rummer alt det jeg ikke magter. Jeg ville ikke engang tale med ham til en familiefest. Ikke fordi jeg er snobbet, men vi har virkelig bare intet at tale om. Jeg render jo heller ikke hen og indleder en samtale med et fremmed mennesker, der er iført en hvid kappe med spids hætte og med tribaltatoveringer rundt om hele halsen.
Jeg har flere på min venneliste, som jeg ikke er i daglig, ugentlig eller endda årlig kontakt med. Men de er hyggelige at have en form for forbindelse til. Og modsat min fætter, ville jeg stoppe og tale med dem, hvis jeg mødte dem på gaden. Og det må være kodeordet for, hvem man bør have på sin venneliste.
