Godt...
Så har man da ramt bunden. Ville nogen mene. Ligesom jeg kan høre teenagerne stå og brøle: "Forever alone". Men jeg ved heldigvis bedre.
For jeg mener det er sundt at pleje sommerfuglene i maven. Holde dem i gang. Motionere dem. Også selv om, at det bare er fiktivt. Eller nummer 1 på ønskesedlen.
Og nej, jeg sidder ikke og har (ret meget) ondt af mig selv. Jeg sidder bare - oprigtigt - og glæder mig til, at jeg en dag skal have mit første kys igen. For det er virkelig noget helt specielt.
Sådan et kys, hvor man har lyst til at trykke på pause, lige når ens læber er to centimeter fra at møde hinanden. Så man kan nyde forventningens glæde og flakseriet i maven over, hvad der sker lige om lidt.
Og helt ærligt; det er sgu da fedt at vide, at jeg har den oplevelse til gode.
Med hvem og hvornår har jeg selvfølgelig ingen anelse om. Og det haster heller ikke. Hellere vente, og så få noget der er helt vidunderligt.
Århww! Ser sgu lige videoen igen, og fryder mig over, at min romantiske side stadig er intakt.
