lørdag den 16. november 2013

Hypokonderhætte

Ej men for fanden...nogle gange, ikke? Så burde jeg have sådan et los af en frossen brie.

Havde lørdagsvagt i dag, og mødte ind sammen med kollega og boss. Havde det glimrende. Sådan set.
Lige indtil kollega bukkede under med influenza og tog hjem.
Så skal jeg da lige love for, at jeg pludselig fik influenzasymptomer selv. Var overbevist om, at kollega havde smittet mig. (Verdens hurtigste virus, må man sige. Ebola, go home)

Egentlig startede det, da jeg skulle piske 70 liter fløde. Stod og gloede ned i røremaskinen mens den arbejdede. (For alle véd, at i dét øjeblik man vender ryggen til, er fløden pisket til smør). Så jeg stod og gloede derned. Og blev faktisk lidt søsyg.
Kvalmen skyllede ind over mig, og ja...man kan vel sige, at jeg blev lidt dizzy i toppen.
Så kom den trykkende semi-hovedpine. Og var der egentlig ikke også lidt rumsteren i maven?

Senere var jeg ude at handle lidt varer, og tog en pakke Panodil med på varebåndet. For nu var feberen ankommet, kunne jeg mærke. Og jeg følte det var nødvendigt at indtage noget, som kunne slå kropstemperaturen en anelse ned.
Kørte omkring teenagerne på vej hjem i firmaet. For at aflevere lidt brød til dem. Og her insisterede jeg på, at Uglen skulle mærke min varme pande., Her høstede jeg dog kun en latter og bemærkningen om, at jeg da nok. når alt kom til alt, nærmere var lidt kold i panden.

Nå, men tilbage i firmaet, ruskede feberen og virussen gennem min krop. Tog fandeme mig selv i at presse en (indpakket) kølig brie mod panden. Så bliver man ikke mere ynkelig. Ej men, helt ærligt...

Men...så var det at jeg fordybede mig i arbejdet. Og tilberedningen. Og anretningerne.
Og så glemte jeg sådan set, at jeg var angrebet af ondsindet influenzavirus. Kom først i tanke om det et par timer senere. At der da vist var noget med, at jeg burde rende rundt med et kingsize termometer i rectum, der var fedtet så meget ind i vaseline, at pornoindustrien ville gispe.
Og så selvfølgelig en droppose med antibiotika on the side. Shaken, not stirred.

Men i stedet gnaskede jeg skimmelost, pærer og drak cola og kaffe. Og havde det jo egentlig fint.

Men kender I det ikke? At man får sympativirus? Lidt ligesom når man hører nogen tale om lus, så kan man 2 minutter senere nærmest mærke små fødder pile rundt i hovedbunden.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar