fredag den 22. marts 2013

Kokhætte

Nogle gange begriber jeg bare ikke mig selv.
Hvorfor er det lige, at man først tager på arbejde og tuller rundt i mados en hel dag, hvorefter man fejrer det er weekend og dermed mulighed for afslapning, ved at man går i gang m. tre forskellige projekter i eget køkken, når man kommer hjem?

Uglen overtalte mig til noget vandbakkelsehalløjsa m. vanillecreme og hindbærmousse. Så fik jeg en hjerneblødning, og gik i gang m. pølsehorn. Og endelig aftensmaden. Som skulle være let. Derfor: Hjemmelavet pizza.

Som om...!

For hele hytten er sær på sin egen måde:

Uglen & teenagesøn vil ikke have løg.
Gråstænkt tror oprigtigt han skal dø, hvis der kommer bare et enkelt gram ost i munden på ham.
Og jeg nægter fesne pizzaer, og insisterer på et væld af mozzarella, soltørrede tomater, løg, jalapeños og hvidløg i så groteske mængder, at selv en tyrker ville sige: "Nu er det fandeme nok!"
Eller på originallydsporet: "Şimdi yeterince sikiyor".

Så aftensmaden blev lidt omfattende. Mildt sagt.

Mens vandbakkelserne var i ovnen, pippede jeg ind til familien i stuen: "I må altså IKKE åbne ovnlågen".
Dagens ubetingede dummeste kommentar. Som om der overhovedet var bare en snert af risiko for, at de ville sætte deres ben i køkkenet. For de holder nemlig weekend, og slapper helt af.
Og m. de penge jeg har brugt på dagens projekter, kunne jeg lige så godt have bestilt take-away til hele hytten.
På den anden side kan jeg jo så sole mig i selvfedme, mens jeg skingert og stolt siger: "Vi skal have mad lavet fra bunden. Af mors kærlige hånd."

(martyr.dk)

Inden jeg går omkuld i dynerne...(trænger grusomt til søvn. Vågnede to gange i nat m. fastlåst ryg og i smertehelvede. Brølede mine av'er ud, men G.sov sådan set bare videre.)...er der X-Factor finale. Gider egentlig ikke se nogen af dem vinde. Men bliver også nødt til at se det, så jeg kan brokke mig bagefter.

Dagens nedtur:
Har åbenbart fået slap muskulatur v. ringmuskel. Dovenskaben længe leve, så jeg slæbte selvfølgelig samtlige proppede indkøbsposer m. ind på én gang. Og pruttede ukontrolleret hele vejen. Belastning var åbenbart for meget for bagenden.

Note to self:
Skal overhovedet ikke i Piraten i år i Djurs Sommerland. Den der G-påvirkning kunne give fatale følger.