søndag den 24. november 2013

Rødhætte - En kvinde af få ord

Er lidt tavs i dag. Nyder egentlig bare stilheden og søndagen. Og at være doven.
Selv min make-up er doven. Tog ellers lidt på i morges, men det er skredet igen.

Imponerende, faktisk. Ved ikke hvordan det er sket, hvornår eller hvorhen det er skredet.

Havde besøg af en veninde, og vi kom til at tale om mænd. Og om vores præferencer. Hvad vi vægter højst i valget af en partner. Og især hvad vi slet slet ikke kan håndtere.
F.eks. med sex. Jamen, jeg magter ikke de typer, som ikke tør være mænd. Med udråbstegn.
Dem der er tilfreds med to stillinger, og som ikke tør forny sig, og prøve nye ting.
Der er ingen der siger, at der skal være gags, pisk og flydende latex over hele linjen. Men hvis der ikke er lyst til at være lidt småsvinsk i perioder, så står det sløjt til. Og så er der i hvert fald lukket for interesse fra min side.

Et perfekt forhold indeholder egentlig ganske enkelt:

- Fuldstændig corny humor. Sort humor. Morbid humor. Plat humor.
- Lysten til at opføre sig åndssvagt i perioder.
- Periodevis pervers og småsvinsk seksuelt ståsted og præference.
- Masser af kærlighed og varme. Man skal blive væltet bagover af ømhed og inderlighed, når man kigger på sin kæreste.

Men i guder hvor jeg da ikke engang gider at søge efter det. Og hvor er det frustrerende, at man udmærket ved, hvad der får hjertet til at blive en lille springgymnast, men at sådanne mænd åbenbart er i restordre.
I stedet flyder det med udviklingshæmmede mænd, trekantede mænd, bondemænd, mænd der seriedater,  og mænd der i desperationen over at finde en kæreste, indretter sig 100% efter de kvinder de nu taler med, og sjovt nok pludselig deler samtlige af ens meninger. Bvadr! Giv mig da modspil i stedet!
Misforstå mig ikke; det er skønt med mænd som bare matcher ens personlighed, men sgu da ikke hvis det bare er en rolle de spiller.



På no-go listen er de bedste eksempler på de værste ting:

- Mænd der taler med puttepatte stemme. (Mænd skal have dybe bløde stemmer)

- Mænd der ikke kan kalde en spade for en spade i sengen, men som bruger udtryk der er så aseksuelle, at man mister lysten på et splitsekund. Som f.eks. at kalde oralsex for "at hilse på".
Beklager! Besøgstiden er ovre. Permanent! Og smut du så tilbage til den Morten Korch film, hvor du tydeligvis hører hjemme. Og tag dit elskovssværd med dig.

- Manglende social intelligens.

- Supertrænede kroppe. Og totalt flade maver. Nej tak!

Og værst af alt: Mænd der misbruger smukke ord og slynger dem ud i flæng. Som f.eks. mænd, der siger "Jeg elsker dig", før de overhovedet kender en.

Stop da!

Når du har set mine minussider, når du har set mig tude mascaraen af og når du kender mere end facaden - SÅ kan du sige du elsker mig. Men fandeme ikke efter to dates. Vil du da lige stoppe med at misbruge de smukkeste ord af alle!


Blev vi enige om...Min veninde og jeg. Og ovenstående ser faktisk lidt bittert ud. Hvilket egentlig slet ikke er hensigten. Overhovedet.
Faktisk det modsatte. For dem der kan læse mellem linjerne.