Og så vil jeg tillade mig at gå Blachman-style og sige flg. om denne sang: Lyt for fanden. Godt nok foretrækker jeg til hver en tid originalversioner, men skønne Cæcilie Nordby bevæger sig på et ret højt niveau med dette cover.
Lyt for pokker, lyt! Det er nok et af de smukkeste numre der nogensinde er skrevet. Fuck "She just a girl and she's on fiiiiiiiiiire", fuck "Like diamonds in the skyyyyyyy" og fuck "Klokken var lidt i feeeeeeem, si' juhuhuuuuuu" og andre døgnfluer der ikke er lagt sjæl i. Dette er fandeme musik! Nemlig.
Ja, jeg har én af de der dage. I kender dem sikkert godt. Hvor alt bare er træls fra morgenen af. Hvor man ligner en retarderet gris uanset hvor tykt et lag make-up man tager på.
Hvor verden er ond og dum. Hvor humøret burde sendes til forbrændingen. Hvor håret bare er gået ud. Hvor strømpebukserne skrider fra hofterne og ned over knæene. Hvor de andre bilister kører 40 km/t, hvor man må køre 70 (eller 80, hvis man er en rebel). Hvor man brænder aftensmaden på, fordi tankerne er på skovtur. Hvor man får kjolen i klemme, når man smækker døren og er på vej ud. Hvor man får brysterne i klemme, når man stabler kasser m. mad på jobbet. Hvor aftensmaden bliver en halv bolle og 2½ glas rødvin (man prioriterer kalorierne). Hvor man bare venter på at kunne gå i seng. Hvor man har lyst til at trøstespise i ost, brød, skolekridt og Super Flyers. (Og hey! Jeg gjorde det ikke. Send mig en medalje) Hvor man hælder rødvinen ned mellem brysterne i stedet for i munden. (Hvad fanden sker der for mine bryster?)
M. andre ord: Rødhætte svælger i selvmedlidenhed og er hoppet ind i rollen som drrrrrrramatisk og selvmedlidende kost.
Men altså...det skal jo bare soves væk.
Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg toppet elendighederne m. at melde mig som gæst hos hjemmeværnet for at forsøge at tage dem seriøst.
Må nok hellere gå i seng, inden jeg ender m. at melde mig som nøgenmodel i Thomas Blachmans nye tv-prorgam.
