søndag den 10. juni 2012

Side-9 og Se og Hør.

Sidder og surfer og falder over en side-9 pige. Jesus christ, er det virkelig det mænd finder tiltrækkende.
Er fandeme glad for, at jeg er ved at være en halvgammel krage, som ikke behøver at se dejlig ud for andre end Gråstænkt.
Men når man så ser sådan en side-9 pige, så kunne man jo risikere at komme til at tænke: Er det i bund og grund det mænd tænder på? Et hår med samme farve som pelsen omkring isbjørnens røvhul? Massivt overbid med oversize tænder? Og alt for lys (slutty) læbestift?




Og nej, jeg er ikke misundelig. Jeg undrer mig. Oprigtigt. Og det må der da også være rigtig mange mænd der gør, når de scorer en kvinde, får tøjet af hende, og ser at hun ikke har smooth ensartet hud over hele kroppen.
Jeg undrer mig. For jeg kan sagtens se, når en kvinde er smuk. Og skønhed for mig, indebærer altså ikke overbid og sær læbestift.

Hos Se og Hør kører de samme olierede stil hos deres Se og Hør kvinder. (Som i øvrigt sjovt nok altid er negleteknikere, modeller, kostmetologer eller showdancers).
Men når Se og Hør manden så skal fotograferes, så bliver det uden alt det photoshopgejl. Her får vi råt for usødet serveret hver eneste fregne. Og at dømme efter mændenes ansigtsudtryk, så bliver der kun taget et enkelt billede.





Så selv om han stirrer lidt psykotisk og ikke virker forberedt, så er det i det mindste et autentisk billede.
Er det mon derfor, at mænd ofte har mindre problemer med selvtilliden, end kvinder har? Fordi de bliver fremstillet som det de er. Og kvinderne bliver fremstillet med ikke-autentisk hud og et generelt dullet bimbo-udtryk?
Det er sgu da umuligt at leve op til. Og det gider jeg i øvrigt heller ikke. Det er lige før jeg kunne få lyst til at lave 12 englehop i trampolin - nøgen - foran Gråstænkts ugennembagte kammerat. (Hans mentale udvikling rækker nemlig ikke længere til end at han tror, at kvinder skal ligne noget fra pornofilm. Men okay, med en iq i den kaliber, så er det nok også den eneste form for dokumentarprogram han forstår).

Jeg synes sgu det er sørgeligt, at mænd skal have en retoucheret version af virkeligheden. Jeg stemmer for en ny type side-9 pige.
Adele-agtige kvinder. Det ville være befriende og skønt. Og ikke mindst smukt.





3 kommentarer:

  1. Hun ser nu heller ikke særlig begejstret ud...

    SvarSlet
  2. Haha, nej. Ligner en der har fået et slag i baghovedet, og stadig ser overrasket ud.

    SvarSlet
  3. Tjek lige brysterne på på denne uges pige. De giver mig mareridt.

    SvarSlet