Fik overtalt G. til at se Paranormal Activity 1. Så har jeg fået set dem alle. I forskellig rækkefølge.
Må sige, at den ikke skræmte mig så meget som de tre andre.
Og midt under scenen m. Oija-brættet, kom jeg til at tænke på: Hvad nu hvis man legede ånden i glasset, og fik kontakt m. en ordblind ånd?
Menneske: Er der nogen?
Ånd: Haj. Ja, jaj r hær.
Menneske: Hvem er du?
Ånd: Jaj r en ånd. Jaj hejår Flæmming.
Man ville jo brække sig af grin.
Jeg har faktisk leget ånden i glasset engang. Da jeg var 13 år. Sov ikke i to dage efter. Hold nu kæft, hvor var vi bange.
Man skal ikke rode m. sådan noget. Overhovedet. Uanset om man tror på det eller ej.
Og nu m. filmen vi så. Der havde hovedpersonerne sat kamera op i deres hjem for at kunne filme alt mystisk og uhyggeligt. Døgnet rundt.
Hvis vi gjorde det her i hytten, ville båndet være fyldt af uforklarlige hændelser.
Som f.eks.:
- Synet af mig der sover m. åben mund og mundvand.
- Mig under bruseren.
- Mit udseende om morgenen.
- Mig der prutter.
- Mig set nedefra, mens jeg sidder på toilettet.
(Åh gud nej...)
Enhver dæmon ville tage hornene på nakken og flygte allerede første gang jeg slap en vind.
Det er ganske vist.
