torsdag den 21. april 2016

Advarsel: Der holder en fotovogn på Spasservej



Næsten dagligt kan man i radioen høre vores værter viderebringe advarsler om fotovogne – sendt ind af samfundshjælpende lyttere.

Mrmja.

Nå da, sikke en tjeneste du lige gjorde os alle sammen, hva' Hanne? Så sidder du lige der bag rattet i trafikken i din fesne Polo og fedter med en sms, så du kan advare dine medmennesker? Wow. Det fortjener næsten en medalje. Eller alternativt bare en lussing med en frostvåd microfiberklud.
Gider du godt kyle din mobil ned i bunden af din taske ned til din klistrede læbepomade med tobaksfnuller nok på til at rulle en Prince 100? Og så pas din kørsel. Tak! Fandeme da noget sært noget du har gang i.
”Uhauha – der holder en fotovogn. Det må jeg hellere sms'e om, så ingen får en bøde for at overtræde færdselsloven”.

Jeg har undret mig længe og jeg fik også hidset mig tilpas nok op til at spørge vores radioværter: ”Hvorfor helvede viderebringer I de advarsler?” For var jeg radiovært, ville jeg nok bare nøjes med at sige: ”En lytter har brudt loven og sms'et under kørslen og advaret om, at der holder en fotovogn et sted. Hvor, siger jeg ikke. Det må I selv ligge og rode med”. 
Til det, fik jeg svaret, at politiet efter sigende har det fint med at folk rundesender GPS-advarsler om, hvor fotovognene holder. Og ja ja,bevares. Så nedsættes risikoen for ulykker da i det mindste på den strækning. Det kan jeg selvfølgelig godt se. Og jeg ved da også godt, at radioværterne plejer at pointere, at hvis man kører ordentligt, sker der slet ikke noget. Fotovogn eller ej. Jeg ved det.
Men det er sgu da noget tåbeligt fis. ”Kør ordentligt på Spasservej. Der holder en fotovogn”.

Siger du det? Betyder det så, at jeg godt må træde sømmet i bund på Tomhjernevej og Øster Bonderøvsvej? Det er det du mener, ikke? At det er først med udsigten til en bøde og et klip i kortet, at vi skal tænke os om og køre ordentligt? For det er jo dét du advarer os om, Hanne. At vi skal køre ordentligt på dén og dén strækning, for ellers koster det penge. Av av. Og det gider vi ikke. Det gør ondt.
Godt nok knap så ondt som hvis der sker en ulykke, men hey; lad os nu ikke gå i dumme detaljer.


Jeg er så dødhamrende træt af de fartliderlige og deres evindelige argumenter, som efterhånden er en slidt plade, der bliver spillet oftere, end ”Wånce Ai wås sæven jirs åld” gør i radioen.

- Pfff. Det er en pengemaskine!
(En pengemaskine, som du helt selv vælger, om du vil donere dine egne penge til, Basse).

- Helt ærli' eg'å, hva' med om politiet ligesom brugte energien på at fange mordere og sår'n i stedet for at stå og drikke kaff' og hive peng' ind til staten.
(Nå ja, skide være med trafiksikkerheden. Og ret mig endelig hvis jeg tager fejl, men så vidt jeg ved, så er det nu ikke færdselspolitiet, der tager sig af mordere.)

- De er fandeme nogle idioter. Helt ærligt, den vej der har sgu godt udsyn. Jeg kører fandeme da ikke galt hvis jeg kører 90 km/t.
(Nu er det sgu nok de færreste, der – inden de presser gaspedalen ned i det forbudte område - tænker: ”Hm. Jeg vil hjem. Jeg er godt nok usikker på, om jeg kan styre bilen ved højere hastighed. Måske kører jeg galt og smadrer mig selv eller andre, men for fanden – livet er ét stort tag-selv-bord af chancer og risici. Man lever alligevel kun én gang!”)


Jeg siger ikke, at visse trækninger ikke er totalt åndssvage mht. hastighedsgrænsen. Der giver jo nada mening, at man kun må køre 50 km/t på Søndre Ringvej. Det kan vi da hurtigt blive enige om. Og før mine nærsynede øjne fik øje på byskiltet og før jeg lagde to og to sammen, fræsede jeg da også derud af med mindst 65 km/t på den strækning. Men hvis jeg var blevet blitzet, havde jeg sgu ikke sat mig til klynkemikrofonen og fyret en bitter sang af om uretfærdighed, som ville få Medina til at fremstå som en lille kærlighedsoptimist til sammenligning.
Jeg ville have været træt af det. Pissetræt af det. Og jeg ville ærgre mig over, at jeg for de penge kunne have købt en fin Chanelduft. Men det ville sgu da kun være min egen skyld. Sidst jeg tjekkede, sad der (desværre) ikke en betjent på passagersædet og tvang (mrmm) mig til at jokke den h.e.l.t i b.u.n.d.

Og her ville jeg så have lavet en lille afslutning, hvor jeg ville prædike om, at hvis man tager et valg, må man tage konsekvensen. Men i dette tilfælde giver det slet ikke mening. For hvis det går galt - hvis din manglende respekt for færdselsreglerne får fatale følger, så rammer lorten ikke kun dig selv. Så bliver det i stedet til en ukontrolleret gyllespreder, som kyler lort ud til højre og venstre og muligvis rammer nogen, som slet ikke har skyld i, at du er en lille autodidakt Bent-Betjent, der bilder dig ind, at du bedst selv ved, hvor hurtigt du må køre.

Vi skal fandeme passe på hinanden. Og derfor planlægger jeg at fremover sende hyppige usande fotovognsadvarsler ind til radioen. Jeg gør det af kærlighed. For det kan da godt være, at jeg ikke kan lide dig, der har kronisk kløe i din selvudnævnte Le Mans fod. Men jeg kan godt lide mennesker. Og det er sgu så trist, når folk skal komme til skade pga. andres selvfedme og egoisme.