mandag den 8. april 2013

Uhhh! Trussel-sms fra Hjemmeværnet aka. Den grønne hævner aka. Die grüne Rächer

Dagens klumme i avisen handler om hjemmeværnet. (Den måtte jo komme). Og et stykke tid efter offentliggørelsen af klummen, tikkede der en sms ind på min tlf.

"Hej Rødhætte.
Vedr. din stærke kritik vil jeg hermed informere dig om, at du er afsløret. Nu er det fandme nok. Er selv medlem af det stærke kompagni. Har derfor opfordret mine krigere til at møde op på nr. 25. med banner.
Ringer selvfølgelig til Radio 1. Så det er hævnen. Ja, vi er sku ikke så dumme som du tror, Miss Rødhætte. Vi ses.
Mvh. Den grønne hævner".


Jeg blev lige så glad, da jeg startede m. at læse sms'en. Begyndte faktisk at glæde mig voldsomt til det grineflip jeg havde i vente.
Og så læste jeg sidste linie:

"Den grønne hævner".


Pis. Så ved man jo bare, at det er en joke. Man kan sgu da heller ikke få lov til at glæde sig til noget som helst.
Det er virkelig ikke fair. Som i: Overhovedet.

Det ville jo blive et prisvindende blogindlæg at kunne tage billeder af deres optog og hjemmeflikkede bannere.