mandag den 7. januar 2013

Almost live streaming fra soveværelset

Ja, så ligger man her...lytter til Gråstænks knirkende vejrtrækning, mens man lurer ud i mørket m. sine nærsynede og natteblinde øjne.

Hvad skal man lave? Hvad ER der at lave?

1: Spille Quiz Battle? Narh, gider ikke. Modstanderne sover jo.

2: Wordfeud? Same same.

3: Læse nyheder? Magter ikke at få klasket krig, mord, kriminalitet, Medina, og andre katastrofer i øjnene, lige inden sengetid.

4: Analysere mine sære drømme?
For stort et projekt. Undrer mig stadig over drømmen fra forleden, hvor jeg skulle have en underlivsundersøgelse af min læge, som var nøgen ved lejligheden. Og hvor journalist fra Ekstra Bladet stak hovedet indenfor. (Altså, i rummet!) Fordi jeg som den naturligste ting i verden, skulle interviewes under undersøgelsen.

5: Tjekke Facebook?
Folk sover. Det gør normale mennesker jo ved denne tid.

6: Smide mig op på sofaen, og se tv?
Gider ikke. Ligger lige så godt. Og overnatninger på sofa, resulterer altid i: Hold i nakken, og brillestel jeg har lagt til døde.

Nå...Det var sært. Var åbenbart faldet i søvn m. mobil i hånden. Vågnede ved at jeg i drømmen også lå og skrev blog om samme emne...og at jeg som næste punkt på listen ville skrive: Gå ud og snak m. garderne.

???

Storhedsvanvid? Much?

Må hellere udnytte at jeg er træt nu.

Good nighty night.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar