fredag den 7. december 2012

Noget om det jeg ikke forstår

(Ud fra overskriften at dømme, kunne dette blive en føljeton).

Der er nogle ting der trænger sig på i disse dage. Jeg forstår simpelthen ikke:

- Marianne Jelved.

Hvor pokker har de gravet hende op henne?

Eller hvilket plejecenter de har bortført hende fra.
Hvorfor skal hun lige hives tilbage i Tinget? Har hun en klemme på dem derinde?
Og vigtigst af alt: Hvordan er det muligt at ligne Droopy så meget?






- Forslagene til den nye skolereform.
Det er jo fuldstændig hul i hovedet. Har de været stangvisne, da de kom på deres stupide idéer?
"Flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid". Seriøst?? Hvad fanden nytter det at undervise mere, når der ikke bliver tid at at forberede materialet?
Hør lige her, vathoveder: Nu har der været grotesk mange lærere der har været ramt af stress de seneste år. Tror I virkelig selv, at dette tåbelige forslag gør det bedre? Og tror I at undervisningen bliver mere effektiv af at der bliver skåret i den anden ende?
"De ældste elever skal have 37 timer om ugen".
Flooot. Kvajpander. Det er et tilbagevendende problem, at mange elever i de ældste klasser bliver skoletrætte. Skulle +7 timer gøre det bedre? Hvorfor satser I ikke på mindre timer, og bedre intensiv undervisning i stedet?
"Naarh men Rødhætte, eleverne skal jo lære det virkelige liv. Skoletræthed er lig med dovenskab."
 Ti dog stille! Sgu da fuldstændig tåbeligt det der. Voksne mennesker arbejder 37 timer om ugen, og når de kommer hjem har de fri. Får eleverne samme mulighed? Nej. For så skal der så også lige laves lektier. M. ekstra indsats. For alt det stof de burde have lært, har de ikke lært, fordi regeringen har frataget lærene mulighed for at forberede undervisningen godt nok.
I lægger et pres der er så grotesk, at eleverne kører trætte inden de når eksamen. Og et fravær af lærere, fordi de ligger derhjemme m. stress.

I har det for godt derinde i Tinget. Store fjolser. Kom dog ud i virkeligheden.


- Cyklister m. dødsønsker i morgentrafikken.
Nu må I fandeme tage jer sammen!  Hvordan kan man få sig selv til at tage sort tøj på, og hoppe på en cykel uden lys, og så ellers cykle afsted i morgentrafikken kl. tidligt, mens solen stadig sover?
Hvis det er børn det handler om, så burde forældrene virkelig få et klip i forældrekørekortet.
Hvis det er voksne mennesker, så burde de næsten puffes blidt af vejen, så de kan forstå hvor farligt det er.
Jeg vil sgu da ikke have varige traumer og psykoser over at have et andet menneskes liv på samvittigheden. 
(Hystaden hér pressede hornet i bund her til morgen, fordi jeg først i sidste øjeblik så den spade der cyklede foran mig).

- Pandehår.
Hvorfor fanden jeg dog fik den nedsmeltning, og klippede ponypandehår på mig selv. "Ja, men Pernille Rosendahl ser så godt ud".
Ja, det gør hun. Men hendes ansigt er så heller ikke overvægtigt, vel? Flot! Fedthætte.