mandag den 18. maj 2015

Jeg KAN bare ikke vinde! (Noget om strømpebukser)

Ej men for helvede da også! Hvem skal man kneppe for at kunne få et par strømpebukser, der passer til Mummitroldkrop?

Nu har jeg efter hånden forsøgt alverdens mærker i alverdens størrelser. Og lortet gider bare ikke blive siddende.
Enten er det latterlige lavtaljerede modeller, som jeg fandeme ikke har kunnet passe siden jeg var 12 år, eller også er det plus-size størrelser, som har grotesk meget stof i maveregionen.

Det starter ellers godt. Når de skal på.

De er så stramme, at evt. åreknuder brister af sig selv og at al fedt på benene bliver presset op i røvregionen (hvilket så faktisk slet ikke er nødvendigt!). Hele projektet med at få dem på, minder om en gang gangnam-style.



...hvorefter de endelig glider op om landmandshofter og røv.




Og så sidder de. Fast. Meget fast. Har nærmest bryster i nakken.

I en times tid...

Og så begynder stoffet ligesom at give op. I hvert fald den elastiske del af stoffet. Og så bliver de uvenner med hoftepartiet og skrider ned. Konstant.
Når jeg er på arbejde, plejer jeg at skride afsides. (Hen i et hjørne). Sådan lige for at få skidtet på plads igen. Men hver eneste gang, bliver jeg overrasket og forstyrret af nogen, som selvfølgelig kommer forbi, lige når jeg er allermest i fuld gang med at vrikke stoffet på plads igen med bevægelser, som vel nærmest minder mest af alt om en gang pronografisk electric-boogie).

Hver gang!



Og så er der jo gå-turen hjem, hvor man må bag om buske med 6 minutters interval for at trække op. Og hvor man udvikler en Lucky Luke gangart på vejen hjem, samtidig med man med den ene hånd har fat i elastikken.

Great. Jeg scorer bare så pisse meget her i byen, når jeg bliver set vraltende af sted på fortovene med en sært greb i hoften med venstre hånd.