Sød avismand har svaret tilbage. Og tilbudt mig at forsøge m. en klumme hos dem. Se; dét er noget jeg kan lide. For der er jo mange vigtige ting her i samfundet, som jeg ikke føler de koncentrerer sig om.
Som f.eks. handicap-scootere m. eget liv og storhedsvanvid. Nu færdes jeg jo en del i den midtjyske trafik hver dag i kraft af mit arbejde. Og det er et rent held, at jeg endnu ikke er vendt retur til biksen m. en alternativ kølerfigur.
For handicap-scooterne nægter åbenbart at stå ved deres størrelse og (mangel på) hestekræfter. Én ting er at man ofte må springe for livet i Føtex, fordi gangene derinde åbenbart indbyder til, at førene af kværnene presser gashåndtaget i bund. Men noget andet er at de i trafikken er begyndt at brede sig. De er simpelthen blevet for fine til at holde sig på cykelstien. Og godt nok er jeg ikke selv helt spids i det m. færdselsreglerne., (hvor fanden skulle jeg vide fra, at man kun må køre 50 km/t på en ringvej?), men jeg skulle da nok mene, at de der el-scootere skal holde sig på cykelstien?
Alligevel møder jeg dem ofte i overhalingsbanen. (Mig der er yderst - gudskelov) Men fandeme også i venstresvingsbanen midt ude i et lyskryds. M. hund i kurven foran, og den obligatoriske refleksvest monteret på sædet.
Undskyld, men hvad er nu dét for noget? Jeg ved da godt, at min optiker har bedt mig love ham på tro og love, at jeg ikke kører uden briller på. Men man kan jo glemme det. Og hvad så? Hvem får så skylden, hvis jeg monterer kølerfigur på kølerhjelmen?
Jeg synes det er uartigt af dem. I forvejen har de og jeg et anstrengt forhold til hinanden, fordi jeg, som det uskyldige væsen jeg er, slet ikke kan acceptere spirituskørsel. Og så pisser det mig virkelig af at se dem parallelparkere foran bodegaen i flere timer.
Og især nu, hvor de åbenbart har fået bildt dem selv ind, at de skal placere sig i bilernes vejbaner. Det næste bliver vel at de opgraderer dem selv som spøgelsesbilister? Kan I forestille jer det? Sådan en gråhåret vindblæst fører i tæt tåge? Man har jo ikke en chance.
Nå, det skal jeg nok ikke skrive om i avisen, med mindre jeg har et stort ønske om at blive mødt af en scooterblokade ude på fortovet. Eller at møde dem en mørk morgen på vej på arbejde. Byen sover - solen sover. Gadelysene oplyser svagt fortovet (når de altså ikke er slukkede for at spare strøm), jeg trasker træt mod arbejdet, og pludselig hører jeg en sær hvislen. En brummen, som mest af alt minder om en stor bisværm.
Og så kommer de...direkte imod mig. M. 23 km/t.
Ellers tak.
Men altså...smut nu ind på cykelstien m. jer. Der kan så nemt ske noget.
