fredag den 7. december 2012

Wordfeud - Scorefeud?

Altså, hvis jeg ikke havde Gråstænkt, så ville jeg stadig ikke mangle opmærksomhed. Det kræver blot at tage min mobil, og klikke mig ind på Wordfeud.
Vupti! Rent slaraffenland.

For Wordfeud bliver åbenbart også brugt til at komme i kontakt m. det modsatte køn.

"Hej lækkermås". (Han har tydeligvis ikke set min røv)
"Hej smukke".
"De læber ser frække ud".
"Hej søde. Hvordan går det? Knuz".
"Du ser sød ud. Skal vi skrive?"
"Nå...du er åbenbart ikke interesseret".
"Smukke øjne".

Ovenstående er blot et lille udpluk af hvilke beskeder der er poppet op til mig.
Og hver gang irriterer det mig, at jeg ikke har de rigtige bogstaver. Ville vildt gerne kunne skrive "Farveller" - "Stop" - "Desperat" - "Optaget" eller "Sexfreak" i Wordfeud feltet. Og samtidig score point på at afvise.

Med mindre det selvfølgelig var Adam Price, Thomas Rode, Bruce Willis eller L.O.C der skrev i den anden ende.
Og jo Gråstænkt, det må jeg godt. For du ville nemlig heller ikke ignorere Salma Hayek eller Jennifer Aniston. Forståeligt nok.

Her i hytten er det helt andre samtaler der foregår mellem G.og mig, når vi spiller.

G: *Mislykket tilbageholdt latter"
Mig: "Hvad!? Hvad har du NU skrevet?"
G: *Lyden af lidt højere mislykket tilbageholdt latter*
Mig: Svin! Hvorfor fanden får du altid de gode bogstaver? For fanden, nu er du allerede 143 point foran!"
G: Hold da op m. at kalde mig et svin.
Mig: Næh! Du ved jeg ikke mener det.
G: Det er da lige meget. Det lyder da ikke pænt.
Mig: *Tænker: Sarte sippe*.
G: "Argh! Nu slap mit held vist også op. Jeg har bare intet at gøre godt med".
Mig: "Som om!"
G: "Det passer sgu! Jeg har kun konsonanter".
Mig: "Hvor er det synd for dig. Så må du jo swappe"
G: "Nej, det vil jeg ikke."
Mig: *Tænker: "For helvede. Så kommer jeg aldrig foran!"
G: "Arrrgghh....jeg MÅ da kunne bruge det det ét eller andet ste....Nå, dér. SÅ fik jeg den!"
Mig: "73 point?! Gud hvor er du dog irriterende! (Slår over i vrængende tonefald) "Uhh, jeg har bare iiiiingen konsonanter."
G: "Jeg gider ikke spille m. dig, hvis du bliver så sur".
Mig: "Hold da op m. at være så sart".




Det er ren kærlighed.