Forkølelsessår er snart svulmet så meget op, at jeg nok snart letter. Føj for fanden...føler mig virkelig direkte uhumsk. Ligner en luftballon.
Er nærmest marineret i Zovir, men intet hjælper. Er lige før jeg overvejer at duppe hvidløg og tredobbelt salmiakspiritus på.
Man bliver jo socialt hæmmet af det. Står nærmest og kigger ned i jorden, når jeg taler m. folk.
Nå, men vi snupper lige en status over dagen i dag.
Teenagesøn:
Er taget op til far, og kommer først hjem om en uge. Savner ham fandeme allerede. Har dog ringet hjem for at fortælle, at han fik 10 i matematik i terminsprøve. Mor er stolt! Meget stolt! Og dybt forundret. For det er ved gud ikke fra mig han har arvet de matematiske gener fra. Kan knap nok gennemskue en kugleramme.
Uglen:
Bor åbenbart i sengen i dag. Turen hjem fra skole har slået hende så meget ud, at hun ser sig nødsaget til at bo under dynen inde i sengen med radiatoren skruet så meget op, at der lugter af varme ud gennem nøglehullet.
Det er også enormt grimt m. sådan noget vinter. Især når man er så forfængelig, at man hellere vil traske afsted i snevejret i hættetrøje, end at have "skide grim og slet ikke varm" uldfrakke på.
Hun har bestilt en gang hårfarvning i aften. Orker det ikke. så jeg siger ingenting, og håber på at hun glemmer det.
Gråstænkt:
Er pisse lækker. Det er ingen nyhed. Men nu står det sort på hvidt på BT. "Gråt er det nye sort". Mænd m. gråt hår er moderne. (Og sexede). Bare træls at det ikke gælder kvinder. Ved bare at jeg ville ligne en støvkost hvis jeg havde gråt hår.
Arbejde:
Vild m. det. Har nok sådan cirka verdens sødeste chef. Som i dag har glædet og varmet mit julehjerte, og hørt mit ønske (som jeg har plaget om i to måneder) om en lyskæde til butikken.
Det er sgu da sådan noget der redder en mandag, at han lige tøffer i Silvan efter sådan en søpraaajs.
Kvindelig kollega og co-driver i firmabilen er bare en gave. Fandeme luksus at arbejde sammen med en,som man kan have det så godt med.
Dagens reklame og anbefaling:
Hvis I nogensinde kommer til Silkeborg, så synes jeg ærligt talt, at I skulle slå et smut omkring Sidebenet. (Nej, ikke mig, selv om der ellers er så rigeligt sideben her...skal jeg da lige love for).
Men der er den hyggeligste lille butik m. så pokkers meget charme og hygge.
Der er chokolade....(Seriøst, den lækreste!)
Der er friskmalet kaffe og lækker te.
Der er pebernødder. De bedste der kan opdrives her i landet.
Der er helt vidunderlig italiensk is.
Der er fantastiske sandwich m. lækre råvarer. (Det kunne I lære noget af, DSB)
Der er kundeservice, og hygge, som ellers er ved at være en sjældenhed
Men vigtigst af alt, så er der en oprigtig glæde ved at lave mad og servicere kunderne.
Så hvis I vil forkæle jer selv, og samtidig opleve en butik m. sjæl og varme, så kig ind :)
BMI: