Jeg har så meldt mig ind i en singlegruppe på Facebook. Tænkte, at jeg jo lige kunne sondere terrænet.
Og bevares, jeg fik en fantastisk velkomst. Og jeg er da sikker på, at det er en flok søde mennesker derinde. Men det føles sgu lidt som at skifte skole i 9. klasse og komme ind i en klasse, hvor alle har kendt hinanden siden 0. klasse.
Man orker bare ikke rigtig at forsøge at mænge sig, fordi det virker lidt som om det er lidt....hvad skal jeg kalde det? Indspist? (Ja, det lyder pisse negativt og det er faktisk ikke meningen).
Og så deler jeg ikke rigtig den udtalte begejstring for vidsoms-sådan-er-livet-citater, som det lader til de er meget glade for.
Jeg er sgu lidt tilhænger af at man selv udtrykker sig.
Lidt en blandet fornøjelse.
Som f.eks. at se sine egne blogindlæg derinde. Kopieret. Ordret.
Og altså...jeg synes bestemt det er pisse fedt, når folk gider læse det jeg skriver og når de deler det. Det er da smigrende.
Men det er samtidig også lidt sært at læse episoder af sit eget liv og ikke mindst kommentarerne, hvor folk roste mine skriverier - men hvor roserne blev tildelt en person, som ikke er mig, men derimod personen der har lavet en ctrl. c og lagt mine ord derind.
Jeps, folk troede det var den person der var forfatteren. Og det blev ligesom ikke rettet af rette vedkommende.
Og der må jeg sgu sige, at jeg sidder med en sær blarh-fornemmelse. Folk må hjertens gerne dele mine indlæg. Men det skal sgu være med link/kildehenvisning.
Jeg sidder jo heller ikke og kopierer kapitler af "Fifty Shades Of Housewife-Porn" og lader folk tro, at det er mig, der er forfatteren bag ordene. (Jeg skriver seriøst bedre end den Fanfiction-kvinde. Hun er så godt nok bare en del rigere end mig).
Men nej - det gjorde mig lidt garhh. At jeg så ikke forstår, at man ikke forsøger at høste æren for noget langt smukkere litteratur og ordporno, er en anden sag. Altså, HVIS man skal gøre det, skal man da gøre det ordentligt.
Det er sgu mærkværdigt at læse andre menneskers kommentarer: "Du skriver bare så godt" - "Skide sjovt skrevet" rettet mod en anden person. Det er mit liv på skrift. Det er der altså ikke nogen der skal tage den tvivlsomme ære af.
Ej, jeg synes det er sært. Hvis jeg nu havde kopieret et indlæg fra et andet sted, ville jeg da rette folk, hvis de fejlagtigt troede, at jeg havde skrevet det.
Men altså...hvis man gerne vil låne mit liv, så forventer jeg sådan set copyright-indtjening. Og at vedkommende tager mit appelsinhud med sig. Og dét behøver ingen kildeangivelse.
Og hvis nogen er bizart nysgerrig efter at vide, hvordan min røv ser ud, kan jeg blot henvise til denne sofa.
