mandag den 3. december 2012
Ønskeseddel numero II
Nå Gråstænkt...Siden du ikke reagerede på min første ønskeseddel, og ikke endnu har spurgt mig hvad jeg egentlig ønsker mig i julegave, må jeg jo bøje det i neon for dig.
Kære Julestænkt. Jeg ønsker mig:
¤ Beverly Hills 90210. Samlet serie. På dvd. Ikke VHS. Og det skal være m. Brandon og Brenda. Ikke det der nye lort.
¤ Melrose Place. Samlet serie. På dvd. Ikke Betamax.
¤ Flower Bomb parfume.
¤ Brystophæng. Ikke bh - en operation.
¤ En bærbar.
¤ Chanel "Chance". Parfume.
¤ Ally McBeal. Samlet serie. På dvd. Ikke smalfilm.
¤ En Kitchen Aid. (Sort).
¤ Samtalekøkken.
¤ En baaaaaaaaby.
¤ En bærbar dvd-afspiller m. høretelefoner, og sådan en sovemaske. (Så kan jeg ligge i sengen og se dvd'er, når jeg ikke kan sove, og du kan have sovemaske på, så lyset ikke generer dine kønne øjne).
¤ En fedtsugning.
¤ En Crosstrainer.
¤ Slanke ankler.
¤ En kat. (Levende).
¤ Gavekort til "Tøm en Matas på 32 min."
¤ Et antikt fint skab. Kan købes i antikforretninger. Træ. M. marmorknopper. Spørg Anne-Mette. Hun ved hvad jeg mener.
Møbler fra Biva og JYSK accepteres ikke.
I tvivl? Spørg mig.
P.S
Trusser i str. medium er lige optimistisk nok.
P.S. II
BH i str. 75K findes kun i pornoverdenen.
P.S III
Jeg vil gerne giftes i en kirke.