fredag den 9. november 2012

Gråstænkt og "Vild M.Dans"

G. er glad. Han har sat sig godt til rette, åbnet en juleøl, og ser finale i "Vild m.dans".
Fandeme godt det lorte program slutter i aften.  Gud hvor jeg dog hader det.
Og i aften topper det så m. Medina på scenen. Fuldt påklædt. Fatter ikke hvad der sker for gåsen. Vil vædde m. at hun smider tøjet senere.

Men arrrhahahahahaha...jeg fryder mig. Gåsen synger live. Og det lyder helt ad helvede til.
Sådan noget kan jeg godt sidde og fryde mig over.


Nå...Gråstænkt er gået i dommermode. Har vist gået til dans engang. Dengang Abba stadig var aktuelle i radioen. Eller sådan ca...
Men han giver i hvert fald sin egen mening til kende. Som dansemusdommer.


Skal bare aldrig gå til dans. Nogensinde. Mine bryster ville jo smadre samtlige loftlamper, hvis jeg skulle ud i en quickstep.
Det er også lidt fimset...for mændenes vedkommende. Er ret glad for at G. ikke går til dans mere. Og ikke har gjort det mens jeg har kendt ham.
Ville sådan set ikke kunne tage det alvorligt, hvis han vimsede ind i stuen i alt for stramme bukser m. alt for knivskare pressefolder, grim skjorte m. sigøjnerflæser og sko så blanke, at de ville kunne bruges som trafikhelle.

"Haarrj harrrj skat. Så smutter jeg til tanzzzz. Chachachacha. Ciao Bella!"



Skrækscenarie ville være, hvis han spurgte mig om vi skulle gå til dans sammen.
Ville jo være som at bakke m. en trailer, at danse m. mig.
Min dansekarriere peakede som tidligere skrevet, da jeg vandt en pose guldkarameller til skolefesten engang i starten af 80'erne. M. min "Et skridt til højre, et skridt til venstre, klap i hænderne, et skridt til højre, et skridt til venstre, snur en omgang, klap i hænderne"-dans.

Kunne I se mig i kort dansekjole? Ville jo for fanden flashe oversize bomuldstrusser m. et svagt bremsespor. Og m.garanti falde og knalde kraniet ned i gulvet.
And don't get me started med det værst tænkelige: Gråstænkt der skulle løfte mig op, og svinge mig rundt.
Skulle sikkert også danse m. iltmaske pga. dårlig kondition.


Nå...mon ikke den kære G. skylder mig en gyserfilm? På én aften har jeg haft både Medina og Vild m. Dans i tv'et. Det må udløse et tilgodehavebevis.