Vi smuttede forbi den lokale Q8, og jeg trissede ind for at hente en Wunderbaum.
Bladrede udvalget igennem. Vanille. New Car. Original. Og tadaaaa, der var den sgu: Skogsfrisk!
(Seriøst; skogsfrisk??).
Daffede op til disken m. et fjoget smil, og sagde meget meget ironisk: "Nå, jeg troede ikke kan kunne få dem her mere".
Ung mand bad disken, lyste op i et stort smil, og åbnede munden. Og ud kom den mest rustne stemme jeg længe har hørt.
"Jo jo, det kan man da! Og jeg kan se at du har valgt den jeg også bruger. Den er rigtig god!".
Rigtig god? Siden hvornår er en syntetisk stank af grantræ der er overstænket m. Old Spice, blvet rigtig god?
Nå, men vi fik gjort bilen ren. Og som perfekt afslutning, rev jeg al papir af grantræet, og ud steg en sær parfumeret stank. Mindede mest af af om en russisk luder, m. polsk blod i årene. (Gætter jeg på)
Og så lå jeg ellers m. røven ud af døren, mens jeg m. barnlig latter stak min Anna og Lotte hånd under sædet, hvor jeg gemte stinktræet godt.
I morgen bliver jeg sikkert bedt om at jeg aldrig skal møde op igen...
Faktisk heller ikke særlig modent gjort. Eller sødt. Ville personligt nok brække mig, hvis jeg skulle sætte mig ud i syntetisk stank fra morgenen af, og være tvunget til at køre m. nedrullede vinduer lige nøjagtig den morgen, hvor temperaturen er nede at runde frysepunktet.
Hvorfor er jeg så pisse barnlig?
