søndag den 14. oktober 2012

Blødhætte.

Nå, men for ligesom at komme m. et modspil til tidligere indlæg, og klager over Brokhætte, kan jeg da lynhurtigt komme m. en liste over, hvad der gør mig blød i knæene.

* Mine børn. Verdens bedste børn. Hvis jeg selv skal sige det: Opdraget m. sunde og kærlige værdier. M. humor. Og m. empati. De er min stolthed. Ubetinget. Og den kærlighed jeg føler når jeg kigger på dem, er ubeskrivelig. Det er sådan en følelse, som omfavner hjertet permanent.

* Gråstænkt. Min dejlige kæreste. Som elsker mig på grund af , og på trods af.  Som er et af de bedste mennesker jeg nogensinde har mødt. Ikke alene ser han vidunderlig dejlig ud, men hans personlighed matcher også 100 pct.

* Min familie. Mine forældre, mine brødre, mine svigerinder, mine nevøer, min niece. Jeg elsker dem alle og en. Fordi de er som de er: Fantastiske mennesker m. hjertet på rette sted. Og m. alle de værdier, som jeg selv efterlever, og stræber efter.

* Katte. Seriøst; når jeg bliver en gammel dame, bliver jeg hende som folk omtaler som Den Skøre Kattedame.
Men hvad så?  Faktum er, at katte er noget af det mest vidunderlige inden for dyreverdenen. Det er ubetinget kvalitetstid, når de ligger og ælter m. poterne, og spinder m. hele maskineriet.

* Jul! Vidunderlige dejlige jul. Verdens bedste højtid. Allerede nu, her midt i oktober, er jeg i julestemning.
Jeg går faktisk bare og venter på, at Føtex får hevet julepynten frem.
December er stadig en magisk måned for mig. Den emmer af hygge. Af indre ro.
Duften af gran og ler, hjemmebagte julekager og hjemmelavet konfekt.
Sne. Store fede snefnug, der vælter ned fra himlen. Jamen, det er terapi for et Rødhættehjerte. Som Tori Amos synger: "I get a little warm in my heart, when I think of winter".
Duften af frost der river i næsen. Frosten der bider i kinderne, og efterlader en m. røde nissekinder.
Mandariner og appelsiner. Cox Orange æbler.
Julemusik. Gamle udgaver, der skratter lidt i lyden. Gåture i mørket, hvor man kan nyde alle lysene.
Stearinlys ad libitum. At stå op om morgenen, og tænde kalenderlyset.
Julekalendere. Glitrende kugler. Glade børn. Og juletræet! Som skal ind i midten af december, så man kan nå at nyde det. Ligge på sofaen en mørk decemberaften, og kigge på træet.
Lyskæder ad libitum. Home Alone-filmene. Love Actually. Vanter, huer og hatte.

Årh gud, hvor jeg elsker det.

* Mine venner. Som er den familie, jeg selv har valgt. (Ikke at der er noget som helst galt m. min familie).
Men de kender mig. Helt ind i det inderste. Og de beriger mit liv. Booster min livskvalitet.

* Babyer. Små duftende knirkende babyer, som klemmer ens lillefinger m. deres lillebitte hånd.

* At fordybe mig i en fantastisk film, og glemme tid og sted omkring mig.

* At lytte til musik. "Music is what feelings sounds like".




heartheart
       ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥


PS:

Til gengæld kan jeg blive grusom irriteret over:

- Folk der mener at man kun må vise sine glade følelser. Undskyld mig meget, men hvornår er mennesket blevet en robot, som man kan programmere korrekt?
- Folk uden sans for ironi, sarkasme, og humor.
- Folk som kun kan føle sig godt tilpas i selskab m. Familien-Danmark typerne.
- Folk som har fået bildt dem selv ind, at de er så skide korrekte hele tiden.
- Egoister på handicapscootere.
- Folk der smasker.
- BIVA-mennesker. De er som regel medlemmer af "Nationen!" Pisse sort/hvide i deres holdninger og meninger. Kan ikke finde ud af at argumentere for deres sag. De sidder bare der i deres flædersofa, og udstøder et: "Bare fordi", når de bliver konfronteret m. deres åndssvage primitive holdninger.
- Folk der har fået ødelagt deres smagsløg af pulvermad. Og som derfor ikke kan lide en lasagne lavet fra bunden, fordi den ikke smager som Knorrs version. Pfffffft!