søndag den 24. juni 2012

Ohh, du milde Jehova...

Så går man ud og tømmer postkassen i håb om at der ligger en check, eller andre gode ting. Og så finder man dette:



Er du gal nogle øjenbryn! Vil da næsten vædde med, at han føntørrer dem om morgenen efter sit morgentoilette. (De bruger garanteret også bidet, sådan nogen).
Han ser faktisk lidt småhellig ud. Og ikke til at stole på. Sådan lidt smart-i-en-fart-sælger, der lover guld og grønne skove. Hvilket han jo også næsten gør. "Nye himle og en ny jord".
Det var lige godt satans...Hvordan kommer man derhen? Tjekker man ind i Billund? Og hvor meget overvægt må man have med i kufferten? Og hvor langt er de i byggeprojektet?

De inviterer godt nok til møde i Rigssalen, hvor man kan få svar på sine spørgsmål. Desværre kan jeg ikke den dag.

Og hvem er Jehova Gud? Er han i familie med min gud? Han er garanteret familiens sorte får, som har pisse ondt af sig selv, og som er møghamrende misundelig på den ægte Gud over den jord og himmel vi har her. Og så forsøger han at overgå ved at bygge sit eget. Velsagtens udelukkende med polske håndværkere.


Nå, men de har altså været på mine trappetrin. Selv min fine opstammede rose er blevet så deprimeret over det, at den har druknet sig selv.