Mens jeg kørte på motorvejen i dag, sad jeg og lyttede til en tilfældig playliste på YouTube. Der blev trykket forbi en del sange, ford: Kim Larsen, Gnags, PS 12, Rod Stewart osv. Og så opstod der en grim tanke i mit hoved.
Tænk hvis man (Gud forbyde det) kørte galt. Sådan for alvor. Og bilen trillede rundt og fik så mange knubs, at anlægget satte sig selv i en tilstand, hvor den samme sang blev spillet om og om igen. Og når ambulancen og politiet dukkede op, så ville de blive mødt af "For Evigt" med Volbeat eller endnu værre: Hvis YouTube - lige i det sekund man mistede vejgrebet - slog over på en video med "Pelle"....
....og hvor volumenknappen lige havde fået et kæmpe vrid op på styrke 46 under kollisionen - og det var dét der mødte redningsfolkene.
Hvis man så tilmed afgik ved døden, så ville dét være en del af ens eftermæle. Det var dog en skrækkelig tanke.
Bevares, det ville være mere skrækkeligt at omkomme, men selv hvis man overlevede, så ved man jo ligesom godt hvad der ville komme med i den artikel i lokalavisen.
Det er næsten lige så grim en tanke, som hvis nogen fik adgang til ens søgehistorik på Google.