så kunne man afholde konkurrencer ligesom Bitterfissens dukkefører gør. (Håber fandeme at jeg vinder den bog hun har udloddet på sin blog.)
Men jeg er ikke kendt. Og taget i betragtning af hvad jeg har skrevet om chef numero II, så er det sgu nok meget godt.
Besøgstallet svinger også lidt herinde. Men ved I hvad? Jeg er bare taknemmelig over at der faktisk sidder nogen derude, som gider læse mine ord. Og så er det lige meget om det er 200 visninger på en dag eller 20.000.
Vigtigheden for mig er at skrive. På min egen måde, som nogle gange er lidt barnlig. Og småsær. Men jeg elsker det. For mig betyder min blog at jeg har et sted, hvor jeg kan koble fra.
(Og jo mere ukendt jeg er, jo mere kan jeg spy galde ud over tyskerchef og andre vathoveder.)
Men HVIS jeg nu skulle afholde en konkurrence, hvad fanden skulle jeg så udlodde? En dag med mig på job? En pose hjemmebagte boller? Resten af den fem-liters rødvinskarton der står i køkkenet?
Eller en tur i Bjarne? Mulighederne er mange.
Men elendige.
Men I skal i hvert fald vide, at jeg elsker jer for at I læser med herinde. Jer alle sammen. Incl. de skide robotter.
