På anstalten, that is.
Denne uge ud. Og så har jeg lige frem til torsdag i næste uge. Fik dog bildt tyskerchef ind, at jeg "godt nok lige havde glemt, at jeg havde et par samtaler i næste uge". Tror det passede ham fint. Fik fri tirsdag og onsdag helt uden at plage eller lyve (ret meget). Men okay, i næste uge er den perlende latter jo tilbage på job, og så tror jeg egentlig han er ret ligeglad med om der møder nogen. Bare han kan vimse rundt om hende, så er han glad.
Du bist mein Auge Stein, Mein kleiner Auge stein, bist duuuuu. Denn wenn wir zwei zusammen gehen, bin ich immer glücklich.
Stor var min glæde dog, da jeg mødte i morges. Yndlingschef er i køkkenet ugen ud. Afløser den perlende latter. Så bliver det trods alt en god uge.
Med afslutning på fredag. I ved...ud at spise allesammen. Jesus...
Tyskerchef har lavet en afstemning om hvilken restaurant vi skal på. En af mulighederne var sjovt nok hans yndlings. Og på trods af at jeg talte med flere i dag, som havde sat kryds andre steder, så skal vi sørme spise på tyskerens yndlingssted. Stemmefusk? I think so.
Nå, det er gratis...og det er vinen forhåbentlig også. Skal heldigvis følges med yndlingschef. Er jo lige før man har lyst til at tage en lille diskret lommelærke med på vejen. Bare sådan for at være ready.
Og tyskerchef er også grådig. Han har bestilt bord til os til en buffet. (Buffet betyder åbenbart i hans ordbog: Æd som et svin så længe som muligt). For buffeten åbner kl. 16:30, så vi skal selvfølgelig være der allerede kl. 17. Og jeg citerer tyskerchef: "Så vi kan sidde der længe og nå at spise meget".
Ja hurra. Ædedolkenes klub. Det bliver da slet ikke pinligt. Så sidder der 14 mennesker (med et hav af diagnoser), som skovler mad ind, som var det polakker der havde siddet 82 timer bag i en lastbil som blinde passagerer uden vådt eller tørt.
Han har sikkert tysk trolley med hjemmefra, foret med flamingoplader, så han kan få noget for pengene.
Kæft det bliver pinligt. Overvejer at tage et skilt på kjolen med teksten: "Støttepædagog".
